onsdag 03. december 2025 10:26
Wihlborgs udnævner ny porteføljechef
Wihlborgs ansætter i det nye år Bjarne Harpøth Christensen som ny porteføljechef i Danmark. Det oplyser selskabet onsdag formiddag.
Han afløser Johan Tofte, der efter mange år på posten skal være porteføljedirektør hos Pensiondanmark.
Bjarne Harpøth Christensen har været Director i Capital Markets hos Cushman-Wakefield RED.
Adm. direktør i Wihlborgs, Søren Holm, glæder sig naturligt nok over, at få tilknyttet Bjarne Harpøth Christensen.
– Bjarne kommer ind med en forståelse for både historien og potentialet i Wihlborgs – og det er præcis dét, vi har brug for i næste kapitel. Han kommer til at spille en vigtig rolle i at videreudvikle porteføljen og i at sikre, at vi fortsat udvikler os på den måde, vi driver og håndterer ejendomme på, siger Søren Holm i en pressemeddelelse.
Bjarne Harpøth Christensen tiltræder stillingen som porteføljechef hos Wihlborgs d. 12. januar 2026.