Koncenton køber boliger i Frederikssund for trecifret millionbeløb

57 boliger i Frederikssund for 115 millioner kr.

Koncenton har været på indkøb i Frederikssund, hvor man har erhvervet sig en boligejendom på Lundebjergvej. Det oplyser koncernen selv på LinkedIn.

Der er tale om lejligheder på mellem 49 og 75 kvm, og huslejeniveauet ligger lige nu på cirka 6.700-10.300 kr., oplyser investeringschef John Sloth over for Estate Media.

Med købet fortsætter Koncenton en strategi om investeringer i hovedstadsområdet, hvor man især skeler til den såkaldte femfingerplan, fortæller han.

– Strækningen ud mod Frederikssund er den tredje finger på hånden, kan man sige, og det er den eneste finger, hvor motorvejen ikke er færdigudbygget. Men det er der planer om inden for 10 år, så det passer rigtig godt med vores exitstrategi, siger John Sloth.

– Det er vores tredje investering i Frederikssund, og vi ser et stort potentiale i området, understreger han.

Foto: Koncenton

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder