tirsdag 18. november 2025 09:05
Aarhus’ dyreste villa solgt
Aarhus har sat en ny rekord.
Den dyreste bolig nogensinde i byen er blevet solgt. Det skriver TV 2 Østjylland og en række andre medier.
Boligen, der ligger på Strandvænget 5A i Risskov, er solgt til 45 millioner kr. Det fremgår af Resights.
Ifølge Boligsiden er villaen 444 kvm stor ned 12 værelser, tre badeværelser og fire toiletter, skriver TV 2 Østjylland, der også skriver, at den tidligere rekord på den dyreste handel i Aarhus lå på 43,3 millioner kr. Den ligger også i Risskov og blev solgt i 2022.
