Byggegrund solgt: Stort sundhedshus på vej

En byggegrund på Lyshøj Allé i Strandhuse ved Kolding er solgt til en lokal ejendomsinvestor.

Grunden er på 11.136 kvm og har stået ubebygget i mere end to år. Køberen planlægger at opføre et sundhedshus på 1.200 kvm, som lokalplanen har givet mulighed for siden 2023.

Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet, der også skal finde lejere til det kommende sundhedshus.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra mægleren.

Køber er Care Estate A/S med den lokale investor Thomas Hansen som hovedmand.

– Vi oplevede interesse fra både lokale og nationale investorer, og handlen blev hurtigt gennemført. Lokalplanen tillader kun opførelse af et sundhedshus, og køberen ønsker at videreføre den oprindelige plan, siger erhvervsmægler René Dall-Jensen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet.

Projektet forventes igangsat i løbet af 2026.

De foreløbige tegninger af det kommende sundhedshus på Lyshøj Allé i Strandhuse ved Kolding. Foto: JN Arkitektur.




Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder