Også store skattelettelser til strøgejendomme i Aarhus

Efter at Børsen mandag kunne fortælle om store skattelettelser på Strøget i København, viser en ny gennemgang fra mediet, at Aarhus-ejendomme får samme behandling.

Ifølge Børsen falder ejendomsskatten på flere af Anders Holch Povlsens &Aplace-ejendomme i centrum med mellem 30 og 65 procent.

I Søndergade 39 reduceres skatten fra 486.830 kroner til 186.412 kroner årligt – et fald på 62 procent.

Heartland-koncernen, der står bag &Aplace, oplyser til Børsen, at lettelsen primært kommer lejerne til gode, da ejendomsskatten typisk indgår i lejen.

Udviklingen følger samme mønster som i København, hvor strøgejendomme – herunder Illum – ifølge Børsen får skattelettelser på op til 80 procent, mens ejendomme i forstæder og industrikvarterer oplever det modsatte.

Estate Media skrev tirsdag om de store lettelser i hovedstaden og talte med flere eksperter, som vurderede, at effekten på markedet bliver begrænset.

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) erkender over for Børsen, at der er “vilde udsving” i de foreløbige vurderinger, som skal kvalitetssikres, før de endelige tal ligger klar.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder