fredag 31. oktober 2025 10:36
Pictet vælger ny forvalter til 151.000 kvm stor dansk portefølje
Den internationale investor Pictet har valgt den norske kapitalforvalter Anvil som deres nye forvalter af 151.000 kvm ejendomme i Jylland.
Det oplyser Anvil i en pressemeddelelse.
Mandatet udvider Anvils danske forretning markant. Før aftalen havde Anvil 180.000 kvm logistikejendomme rundt om i Jylland og nogle boligejendomme i København under forvaltning. Med aftalen med Pictet fordobler selskabet næsten sit samlede forvaltningsmandat.
Anvils landechef i Danmark, Daniel Ewerlöf, ser gode muligheder i at arbejde med Pictet-porteføljen.
– Den repræsenterer en interessant mulighed for os for at bruge vores lokale viden og erfaring til at skabe ny værdi i en allerede stærk logistikportefølje, siger han.