fredag 31. oktober 2025 08:29
La Cour & Lykke tilknytter to nye partnere
Mie Hofman og Karsten Gildberg tilslutter sig Kristian Hartmann som partnere i La Cour & Lykke.
Dermed skal La Cour & Lykke nu for første gang ledes af en trio af partnere. Det fortæller erhvervsmægleren i en pressemeddelelse udsendt fredag morgen.
Både Mie Hofman og Karsten Gildberg kender forretningen i detaljer allerede. Mie Hofman kom til La Cour & Lykke i 2024, mens Karsten Gildberg har været i folden siden 2023.
Direktør Kristian Hartman glæder sig over tilføjelsen:
– Med undtagelse af en treårig periode fra 2017 til 2020 har jeg gennem mine 25 år hos La Cour & Lykke stået som ene partner. Ambitionen over de seneste år har dog været at skabe en fast kerne og uddelegere de ledelsesmæssige opgaver. Det er nu blevet en realitet med Mie og Karsten, der allerede har bevist deres værd og leveret stærke resultater, siger Kristian Hartmann i pressemeddelelsen.
– Vi har et utroligt slagkraftigt team i ryggen, som alle har medvirket til rekordregnskabsår i både 2023 og 2024. År til dato har vi formidlet over 160 sager og haft mere end 30 betalte vurderinger, og kigger vi dybere ned i de foreløbige tal, er det ikke urealistisk, at vi – med lidt vind i sejlene de sidste måneder – fuldender et hattrick
