Man kender det jo godt. Nogle gange så prøver og prøver og prøver man og synes selv, at man gør en hæderlig indsats. Men der er ikke rigtig nogen, der kigger hen i det hjørne, hvor man står, og så kan det da også bare være lige meget.

Sådan cirka det stod der i den børsmeddelelse, som ejendomsselskabet Fast Ejendom sendte ud 23. oktober. Først blev alle herlighederne oplistet. Der er ifølge Fast Ejendom blevet “leveret tilfredsstillende og stabile resultater”, “stærk likviditet”, “stabilt cash flow”, “stærk finansiel struktur og balance” og “stabile og tilfredsstillende høje udlejningsgrader“.

For dem, der kan deres Kingo, så er det vel her, man kunne tillade sig at ytre “Min sjæl, hvad vil du mer?”.

Men aktiemarkedet er ikke lige så benovet, som Kingo var over al den herlighed, som Gud viste ham i solopgangen. Tværtimod.

Fast Ejendoms aktie bliver ikke handlet til under indre værdi, og der er i hvert fald ikke rigtig nogen, der priser et opsving eller en lavere tomgang ind i aktien, for kursen er kun steget med 25 procent, selvom indre værdi er steget med over 70 procent siden 2020. Det betyder, at forholdet imellem børskurs og indre værdi er øget fra en rabat på 25 procent til nu 47 procent.

Det betyder også, at Fast Ejendom har sat hælen ned og giver op i forhold til den børsnoterede strategi.

Selskabets aktie “handles med betydelig rabat. Den aktuelle rabat er på cirka 345 millioner kr., hvilket skal ses i forhold til selskabets samlede børsværdi på cirka 388 millioner kr.”.

Kaster håndklædet i ringen
Så bestyrelsen, der består af den tidligere C.W. Obel Ejendomme-direktør Søren Hofman Laursen, AP Ejendommes Peter Olsson, det professionelle bestyrelsesmedlem Niels Roth og Head of Asset Management i Arthascope Kristian V. Myrup har sammen med adm. direktør Torben Schultz, der både har 10 års erfaring fra Kongeegen og været økonomidirektør i Keops, meldt ud, at der nu vil der blive solgt ud for at give aktionærerne deres værdier.

Det er altså erfarne folk, der nu kaster håndklædet i ringen i forhold til at få en fornuftig børsbaseret forretning ud af selskabet.

Det betyder da også, at de ikke sætter alt til salg på en gang, men understreger, at afviklingen kommer til at ske over en årrække. Og VUPTI, så strøg aktiekursen ellers til vejrs i forventning om, at værdierne nu bliver realiseret. Men den stigning understøtter jo så på ingen måde selskabets børs-berettigelse.

Så det må nok siges at være en både klog og rigtig beslutning fra ledelsen i Fast Ejendom, som jo skal forvalte ejernes kapital bedst muligt. Til gengæld er det et mega-ærgerligt signal til det danske marked.

Vi har brug for flere ejendomsselskaber på Børsen i Danmark. Ikke færre. Det er grotesk så få, vi har, og hvis nogen i branchen har forsøgt at fortælle udlændinge om antal, volumen og omsættelighed, så ved man, at de nærmest tror man ikke kan tale ordentligt engelsk. De tror simpelthen ikke på det.

Så usandsynligt er det i et ellers så velordnet land som Danmark at have en så relativt stor del af et normaltfungerende marked, der er ikke-eksisterende.

Enkelt spiller af signifikant størrelse
Reelt er Jeudan det eneste børsnoterede ejendomsselskab af en signifikant størrelse, og her er likviditeten i hovedparten af aktierne også begrænset.

Ejendomsbranchen i Danmark er strukturelt præget af mange små selskaber. Det gør markedet agilt, men det gør det hverken særlig transparent eller likvidt. Det betyder, at der er få spillere med stor tyngde. Hovedparten af de allerstørste investorer er enten pensionskasser, udenlandske kapitalfonde – eller svenske børsnoterede selskaber, der også har købt op i Danmark.

Det betyder, at der ikke er nogen af dem, der som deres primære formål har interessevaretagelse af deres egne ejendomsinvesteringer, ry og renommé.

Nu ved jeg godt, at jeg dermed vil fornærme mange, der mener, at de gør, hvad de kan for at skabe transparens og gøre ejendomsbranchen både samfundsnyttig og stueren. Det er på ingen måde min hensigt, for der er mange dedikerede frontløbere i ejendomsbranchen. Men for de allerfleste er alt det arbejde de gør “nice” men ikke “need”, som det ville være, hvis vi havde en stærk konkurrence mellem børsnoterede selskaber.

Det er ikke tilfældigt, at Per W. Hallgren ligger helt i toppen på Estate Medias årlige liste over magthavere i ejendomsbranchen. Han står nemlig i spidsen for et selskab, som kun har et formål: At skabe de bedst mulige rammer for investeringer i ejendomme både på kort og på langt sigt. Det fordrer, at man involverer sig i samfundet på et niveau, som vi også ser de store børsnoterede mastodonter gør i for eksempel Sverige.

Derfor er Fast Ejendoms signal desværre dårligt nyt for den danske ejendomsbranche, der burde være på vej mod flere børsnoterede og signifikante spillere. Ikke færre.