torsdag 16. oktober 2025 09:12
Proptech-listen: Sådan har vi gjort
Proptech-listen skal opfattes som et kvalificeret bud på en aktuel opgørelse for det seneste år pågældende år over de danske proptech-selskaber, der er en del af Proptech-Danmark, målt på bruttofortjenestene.
Analysen er baseret på regnskaber hentet fra cvr.dk.
Det offentliggjorte regnskab skal dertil dække en periode på mindst syv måneder, for at virksomheden kan kvalificere sig til listen.
Hvilke virksomheder er i spil til listen
Estate Media har alene taget udgangspunkt i Proptech Danmarks medlemmer.
Proptech Danmark har over 200 medlemmer. Blandt de 200 medlemmer er ejendomsejere og assetmanagers med en samlet porteføljeværdi på mere end 413 milliarder kr. De er aftagere af teknologi fra et andet segment – tech-virksomheder. Her er der både store og små omsætninger samt store og små værdisætninger.
Spændingsfeltet mellem de to verdener hedder proptech – og målet er at bruge tech til at løse konkrete udfordringer i ejendomsbranchen.
De 53 selskaber, der her er med listen, er dem, der definerer sig selv som proptechselskaber.
Det vil sige, at der kan være proptech-virksomheder, der måske har en relevant virksomhedsprofil, som ikke er kommet i spil til listen.
Frasorterede virksomheder
Virksomheder der har et andet kerneprodukt end proptech er blevet fravalgt på listen over proptechselskaber.
Virksomheder, der har udenlandsk base, er ikke med på listen.