København er fyldt med ikoniske, spændende, gamle og nye bygninger, som hver især fortæller historier.

Om bygningerne selv, om københavnerne og om den tid, de er født i og født af.

Rundetårn. Cirkusbygningen. Børsen. Marmorkirken. Amalienborg. Der er mange flere.

Ingen af de bygninger er imidlertid at finde i byplanlægeren Mathias Nordbys nye bogudgivelse, Det Ejendommelige København.

Og det gør bogen spændende.

Her er nemlig i stedet en samling af bygninger, i alt 50, som er indstillet af københavnerne selv i 2022, og som er en del af det, forfatteren selv kalder “byens oversete bygningsarv.”

– Det handlede ikke om at finde det polerede og flotte, men det skæve og autentiske, lyder det fra Mathias Nordby i bogens indledning om Byens Sjæl-projektet, der altså nu har dannet grundlag for bogen.

Han var selv som ansat i Københavns Kommune idémand bag projektet, som blev sat i gang efter, at en længerevarende borgerkampagne i 2021 havde haft held til at redde Café Fuglereden, et nedrivningstruet værtshus på Frederikssundsvej, fra bulldozerne.

– Fuglereden blev et symbol på modstanden mod ensartet, kynisk byudvikling, skriver Mathias Nordby om bygningen.

Den er en af de 50, som er omtalt i bogen, og som Anders Hviid på blændende vis har fotograferet. Og bogen repræsenterer altså den afsluttende sløjfe rundt om det gamle kommunale projekt.

49 bygninger er tilbage i dag
I Det Ejendommelige København finder læseren det, som man ellers meget nemt kunne overse. Her er bygninger, som i fællesskab og hver for sig fortæller en historie om et gammelt, måske forhistorisk København.

Det er blandt andet fabrikker og andre industrianlæg, som siden har fundet ny anvendelse og dermed også er blevet en del af nutidens – og måske fremtidens? – København.

De fortæller historier om en måske glemt og forsvundet udgave af København, som alle vi jyske tilflyttere givetvis ikke kender. Også selv om 49 af bygningerne altså stadig står, hvor de hele tiden har stået. Indtil videre.

For den sidste bygning, Prinsesse Vask på Amager, var allerede undervejs i tilblivelsen af Byens Sjæl-projektet blevet revet ned. Og flere andre kan være på vej.

Der hænger en nostalgi i luften, som bogen synes at antyde men aldrig italesætter. Det er en nostalgi efter at se de gamle bygninger i deres oprindelige form og i deres oprindelige brug.

På den ene side kan man derfor – trods et nøgternt sprog – godt læse bogen som værende sørgmodig.

På den anden side kan man selvfølgelig også vælge at glædes over, at de 49 tilbageværende bygninger kan minde os om, hvad den version af København, som vi har fået overdraget, egentlig er formet af.

Måske en lidt romantisk betragtning, men tydeligvis et beskidt, travlt, hektisk København fuld af liv og med plads til alle mulige store og små lokale særheder og bygninger, som er helt sig selv.

Som nu eksempelvis Gasoline Grill i det centrale København, som tidligere lagde – meget små – lokaler til en tankstation. Det er her, Estate Media møder Mathias Nordby.

Måske begynder nogen at tænke sig om
De bygninger er tydeligvis helt uvurderlige – viser det sig – for sjælen i en storby som vores. Og på den måde sætter Mathias Nordby en stor finger på, at ikke alt i ejendomsbranchen kan sættes på formel.

– Byens Sjæl-projektet fik 217 indstillinger, og udvalget pegede så på 50. Men det, som projektet kunne, var at skabe større bevidsthed omkring, at begrebet bevaringsværdig kan gælde mange andre bygninger end de helt klassiske, siger Mathias Nordby.

– Nu kan det jo være, at der er nogen, der begynder at tænke sig lidt mere om. Og man kan jo se, at der bliver nedlagt flere paragraf 14-forbud i Teknik & Miljøforvaltningen nu, siger han med reference til det midlertidige forbud, som kommunen kan udstede for at bremse en uønsket nedrivning.

De 50 bygninger i bogen er en påmindelse til byplanlæggertyper som Mathias Nordby selv og alle os andre om, at mindeværdig og langtidsholdbar arkitektur er meget mere end bare streger og tal på et stykke papir.

Bogen er en påmindelse om, at der bliver levet liv i og omkring bygningerne. Og at det vel egentlig er de liv, der i sidste ende afgør, om byplanlæggernes, udviklernes, arkitekternes og håndværkernes arbejde har været en succes.

Er det København, som man ser i din bog, ved at forsvinde?

– Hvis du havde spurgt mig i 2022, da det her projekt startede, så var mit svar ja. Men jeg synes faktisk, at man er blevet mere opmærksom på problemstillingen med gamle bygninger, som forsvinder. Det er gået virkelig stærkt i de seneste 10 år, men jeg tror, det er begyndt at gå lidt langsommere nu, siger Mathias Nordby.

Mange af bygningerne har haft flere forskellige funktioner, siden de blev opført. Er vi gode nok til at tænke de mulige fremtidige anvendelser ind i de bygninger, vi bygger i dag?

– Der er helt klart et element omkring, at der skal være større åbenhed i at tænke nye funktioner ind i eksisterende bygninger. Typisk har vi tænkt på en funktionsopdelt by, men det skal man nok gå langt mere på kompromis med, siger Mathias Nordby.

Han peger på, at netop bygningernes skiftende funktioner givetvis har været med til at gøre, at københavnerne er begyndt at holde af dem.

Hvad vil du gerne fortælle med bogen?

– Der er jo mange forskellige målgrupper. Men i forhold til hele den arkitektoniske, kommunale verden, hvor man ofte har opfattet bevaringsværdier ud fra traditionelle anskuelser, så håber jeg, at den kan være med til at åbne det perspektiv op, så det også handler om andet end arkitektonisk værdi, siger Mathias Nordby.

Hjælp til bevaringsdagsorden fra uventet kant
Han understreger, at den dagsorden, som handler om at ville bevare flere af de traditionelle bygninger i København og mange andre steder, er blevet hjulpet godt på vej fra uventet side.

For i dag taler vi langt mere om det stigende behovet for at genanvende både bygninger og byggematerialer. Det er en samtale, som naturligvis er fremskyndet af klimahensyn og målsætninger om at nedbringe CO2-forbruget i byggeriet voldsomt. Men det er noget, som er kommet til i mellemtiden.

– Hele klimadagsordenen fyldte ikke noget i forhold i det oprindelige projekt. På det tidspunkt talte vi jo ikke om at bevare bygninger for klimaets skyld. Men det er jo næsten som om, at det har overhalet denne her dagsorden, og det er jo bare fedt, hvis de to kan supplere hinanden, siger Mathias Nordby.

– Grundlæggende ser vi jo virkelig, virkelig anderledes på det med at rive ned end for bare tre år siden, tilføjer han.

Men er det ikke den helt store udfordring for branchen og byen, at vi skal have fundet plads til alle de her mennesker og samtidig balanceret det hensyn med alle de andre?

– Det, der er den store udfordring, det er at finde ud af, hvordan man opretholder en branche, der lever af at bygge nyt, men i en fremtid, hvor man måske skal bygge mindre nyt og bruge de eksisterende ejendomme, slår Mathias Nordby fast.

– Vi skal blive meget bedre til at forstå de eksisterende strukturer og bygninger, vi har at gøre godt med, siger han.

Mathias Nordby peger på, at dele af branchen allerede er i gang, og han nævner blandt flere andre både det prisvindende Thoravej 29-projekt samt den prisvindende Kasper Guldager, som i Transformer.build har fokus på at lave en forretning ud af at give eksisterende ejendomme nyt liv.

– Men det er jo også meget mere besværligt og dyrere. Det er også en udfordring. Vi har et system, hvor det grundlæggende er langt billigere og nemmere at bygge nyt. Det er også den måde, vi har indrettet branchen på og byudviklingen på i dag. Så det skifte der bliver helt afgørende, understreger han.

København tilpasser sig hver gang
Det handler imidlertid også i høj grad om, hvad det er for et København, man gerne vil have i fremtiden.

– Der er nødt til at være en accept af, hvad København er. Der er en tendens til, at København skal være det hele, siger Mathias Nordby og peger som eksempel på det udbredte politiske ønske om, at København skal være for børnefamilier, hvorfor man har haft fokus på at bygge større boliger.

– Men København kan jo nu engang ikke omfatte alle landets indbyggere. Så der er også nødt til at være en prioritering af, hvad København skal være. Det skal kunne rumme dele af alle elementer, men det skal jo ikke kunne være noget for alle, siger han.

Derfor må man gentænke, hvad det er, København skal kunne i fremtiden, mener han. Og Mathias Nordby forestiller sig ikke at have svaret.

– For mig er København en by, der bliver ved med at tilpasse sig de udfordringer, den står overfor. Og der synes jeg måske, at man i de her år hænger lidt fast i samme rille, siger han.

Det Ejendommelige København er udgivet af Salvador Books.