Ingen ejendomme endte som “strandede”. Få aktører gik konkurs. Og priserne holdt sig oppe.

Det er status på ejendomsmarkedet efter en ordentlig omgang træden vande i et par år eller tre.

Arbejdsåret er godt i gang, og transaktionerne i ejendomsbranchen er i markant vækst.

Det er de, fordi der er stor tillid internationalt til det danske ejendomsmarked, og det er der god grund til. Vi bor i et digitaliseret land med politisk stabilitet, stærk økonomi, høj grad af transparens, social inklusion, en høj grad af tillid til de bærende autoriterer, et overvejende rent miljø og med et stort hensyn til det enkelte menneske. Alt muligt, som international kapital og ejendomsinvestorer godt kan lide.

Vi er også del af en region, der ud fra et ejendomsmæssigt synspunkt står stærkt.

Selvom Sverige oplevede et langt større dyk end Danmark, er de udenlandske investorer, der landede på strandhugst, også blevet sendt hjem igen i vores naboland. Udsalget udeblev, og så vidt så godt. Vi står stærkt på vores nordiske fundament.

I sidste uge var jeg moderator i to dage på Business Arena, der samler knap 2.000 svenske ejendomsfolk i Stockholm en gang om året. Her deltager politikere, analytikere, byudviklere og mange andre fra ejendomsbranchen.

Og det står lysende klart, at der er en markant forskel på det svenske og det danske marked.

Rundt om den varme grød
I Sverige opfatter ejendomsbranchen sig nemlig både som nogle, der kan arbejde i det private og i det offentlige.

Det er alle dem, der arbejder med at udvikle byer og det byggede miljø.

Det betyder, at de offentlige myndigheder opsøger de private aktører for at være sikker på, at man kan samarbejde og tiltrække investeringer til kommuner og regioner og udvikle gode løsninger.

Det gør man stort set ikke i Danmark.

Her ses de private aktører i mange sammenhænge som modparter fremfor medspillere, hvis man skal konkludere på mange års indtryk og samtaler. Private aktører er ikke nogen, man opsøger af sig selv, men man venter på, at de byder ind, og når de så gør det, så kan det godt være, at man lader dem arbejde rigtig længe på et projekt – for så at forkaste det eller trække det yderligere i langdrag.

Det er spild af ressourcer, og det er helt forkert. For vi står overfor store udfordringer, der skal løses i samarbejde.

En af dem er byggeriet af boliger i især København og til dels i omegnskommunerne.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at der bliver gået så meget rundt om den varme grød, som der gør i øjeblikket og talt om huslejeloft og Oslo-modeller og alt mulig andet, når den mest åbenlyse knap at dreje på – nemlig at øge udbuddet, – næsten ikke bliver brugt.

Mange vil gerne bygge
Der er nogle, der gerne vil bygge. Det er forståeligt. Det er en god investering i et land med mange fornuftige rammevilkår, og der er en stor efterspørgsel. Samtidig kan de allerfleste blive enige om, at priserne lige nu er alt for høje, fordi efterspørgslen er stor, og der er nogle, der ikke har udvist rettidig omhu i forhold til at få sat boligbyggerier i gang på det rigtige tidspunkt.

Så derfor stop kævleriet om alle mulige mærkelige løsninger og se at få sat i gang, så der kan bygges flere boliger.

Så vil der komme alle mulige indvendinger:

Det kan være, at lokalplanprocesser og høringer tager tid. Og det gør de. Men de behøver at ikke tage så lang tid, som de gør i øjeblikket.

Eller at der ikke bliver bygget kvalitet, hvis det skal gå hurtigt. Her må jeg bare sige, at jeg har endnu til gode at se den undersøgelse, der viser, at der er en direkte sammenhæng mellem de to ting, når det gælder boligbyggerier.

Eller at det tager tid, fordi der skal bygges skoler og veje og institutioner. Og det er da også helt rigtigt, at infrastrukturen skal følge med. Men især i København er der en god økonomi, så det er bare med at få det gjort.

Derfor er det en bunden opgave at øge udbuddet nu af alle slags boliger i stedet for at bruge efterspørgslen som et politisk instrument og sidde med hænderne i skødet, mens selv vellønnede unge ikke kan få et sted at bo.

Det gælder både til højre og venstre i det politiske miljø. Det er simpelthen uskønt.

Ejendomsmarkedet er stærkt, og investorerne er der. Så kom ud af busken, stop skyttegravskrigen mod hinanden og mod de private og samarbejd, så udbuddet bliver større og priserne normaliseret.

Om mindre end to måneder har vi nye byråd og regionsråd og en ny borgerrepræsentation. Smøg ærmerne op og få tingene til at ske!