Udlejning af lokaler uden betaling er kommet i vælten den seneste tid på flere måder.

Især har Jeudans udlån af 465 kvm til den socialdemokratiske overborgmesterkandidats kampagnekontor fået massiv opmærksomhed.

Det skyldes primært, at pressen sætter spørgsmålstegn ved om den generøse hjælp til Pernille Rosenkrantz-Theil betyder, at Jeudan forventer noget igen den anden vej.

Der er især blevet fokuseret på om Rosenkrantz-Theils tanker om boligmarkedet kunne blive formet i en retning, der gavner Jeudan. Sådan lige umiddelbart ligger det nok ikke for, da Jeudan primært har erhvervslokaler. Selvom Jeudan er Danmarks 7. største ejendomsselskab og det eneste større børsnoterede, er det nok ikke primært den københavnske boligpolitik eller gratis institutioner, der er interessant for selskabet.

Det er der til gengæld andre ting, der kunne være.

Jeudan lider ligesom andre københavnske ejendomsejere, store som små, under, at selv ansøgninger om små forandringer i det københavnske bybillede har lange svartider. Det kan for eksempel være alt fra tilladelser til udeservering til godkendelse af nye lokalplaner.

Sidste gang, der var kommunalvalg, stillede ejendoms- og udviklingsselskabet AKF ifølge Ekstra Bladet lokaler til rådighed. Og adm. direktør Ino Dimsits er da også blevet spurgt igen, men AKF har pt ikke ledige lokaler.

I en bibemærkning i interviewet siger han, at det er fordi den ejendom, som blev udlånt sidste gang nu efter fem år endelig har fået en lokalplan, og dermed er revet ned, så der kan blive sat noget nyt i gang.

Uholdbart med lange ventetider
Det er uholdbart, at der er så lange generelle ventetider på lokalplaner i en by med boligmangel og høje boligpriser.

Hvis Pernille Rosenkrantz-Theil skulle blive valgt, og hvis hun vil interesse sig for store ejendomsbesidderes vigtigste udfordringer, så ville det været et godt sted at starte, at få nedbragt sagsbehandlingstiderne.

Om det ligefrem gavner byens liv at stille kontorlokaler til rådighed for Pernille Rosenkrantz-Theil er nok tvivlsomt. Men Jeudan har i andre sammenhænge vist, at selskabet godt vil byde ind i forhold til at skabe en bedre by uden at kunne regne et markedskonformt afkast hjem.

To eksempler på det er Torvehallerne på Israels Plads i centrum af København, som i årevis var et projekt, hvor ingen ville tage den initiale investering, inden Jeudan valgte at bruge pengene for at skabe et attraktivt handelssted, og dermed tilføre København en ny attraktion.

Et andet eksempel er postmuseet Enigma på Østerbro, som har fået Jeudan til udlejer, – her er der også tale om en filantropisk investering.

Skæve indslag i byens kulisse
Når der bliver skabt liv i tomme lokaler kan det altså både betyde at skæve indslag i byens kulisse får et sted at have deres aktiviteter. Men det gavner ikke kun dem, der får stillet lokaler til rådighed.

Der er nok ikke tvivl om, at når Danica Ejendomme, Unionkul og Nordkranen vælger at stille et højloftet, uudlejet lokale til rådighed på Papirøen for Blue Canvas Projects, så er det også for at skabe opmærksomhed om lokalerne. Det er den tidligere ejer af arkitektfirmaet Signal, Gitte Andersen, der står bag og samler en flok kunstnere, skaffer de tomme lokaler og på den måde både giver kunstnerne en mulighed for at udstille, men også  skaber liv i nogle lokaler, der ellers står tomme.

Den type lokaler er der en del af, fordi lokalplaner de seneste årtier har indeholdt et krav om, at et nyt projekt skal indeholde erhverv og/eller aktivitetsskabende åbne funktioner i stueetagerne.

Men det er ofte rigtig, rigtig svært at leje lokalerne ud til markedsleje.

Byens mangfoldighed er afhængig af billige lejemål
For at sikre, at den samlede ejendom beholder sin værdi og der ikke udvikler sig “sammenlignelige lejemål” med lavere leje per kvm, så står de tomme.

Så selvom man har krævet, at lokalerne skulle bygges, så rykker slagteren eller fiskehandleren ikke ind. Den tid er forbi. Det tiltrækker heller ikke små kreative erhverv, selvom det i en årrække har været en ambition i Københavns kommuneplan, at netop de skulle bo i stueetagerne.

Gratis eller næsten-gratis lokaler er vigtige for byens mangfoldighed.

Det kan godt være, at det i første omgang virker som en ren omkostning, men liv avler liv.

Så selvom det har givet negativ medieomtale, er selve konceptet om at bidrage filantropisk med lokaler til dem, der reelt ikke kan betale markedslejen, den helt rigtige vej at gå, og det burde gøres nemmere at gå den vej.

Det gør intet godt for byen, når stueetager står tomme år efter år.

Så riv tanden ud og kom i gang med at hjælpe byens skæve indslag, hvadenten du har ejendomme i København, Aarhus eller en af Danmarks mange provinsbyer, der lider af de samme gabende huller i byens tandsæt.