Michael Rasmussen, Nykredit. Foto: Nykredit.

Nykredit fyrer 88: Udnævner ny chef for ejendomsben

Nykredit-koncernen gennemfører i den her uge en række organisatoriske forandringer som følge af sammenlægningen af Spar Nord og Nykredit Bank.

Koncernen har sagt farvel til ledere og medarbejdere. Samlet set er der blevet afskediget 88 kollegaer.

Som en følge af ændringerne i Nykredit-koncernen fratræder Mik Kristensen som adm. direktør for Nykredit Mægler.

Nykredit Mægler er moderselskab for ejendomskæderne, blandt andet Nybolig og Estate – herunder også deres erhvervsmæglerkæder.

Ny chef for Nykredit Mægler bliver Jens Theil.

Han kommer fra en stilling som adm. direktør for Nykredit Leasing og har tidligere været leder af Nykredits Programkontor for Bæredygtighed.

Koncerndirektør og ny formand for Nykredit Mægler, Tonny Thierry Andersen, takker i en pressemeddelelse Mik Kristensen for indsatsen og ønsker ham god vind, men fokuserer samtidig på fremtiden med Jens Theil i spidsen.

– Jens og jeg ser frem til sammen med de dygtige mæglere i kæden at styrke Nykredit Mæglers stærke position i markedet yderligere, siger Tonny Thierry Andersen.

Nykredit Mæglers bestyrelse kommer fremadrettet til at bestå af Tonny Thierry Andersen (ny formand), Jesper Køster og Simone Wejlemand. De tidligere medlemmer af bestyrelsen, Erwin Kronborg Tøt og Morten Kjer Kerstens, fratræder.

Koncernchef Michael Rasmussen beskriver det som “nogle krævende dage” i koncernen.

– Vi har sagt farvel til værdsatte kollegaer på tværs af koncernen. Kolleger, der alle hver især har ydet deres bedste og kan være stolte af deres tid hos os – hvad enten det har været i Spar Nord eller Nykredit. Det er svært, men ingen skam, at blive opsagt i forbindelse med så stor en ændring som den her. Og kan vi fra koncernen bidrage med anbefalinger, gør vi det med glæde, siger han.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder