Egentlig har den fået forbløffende lidt opmærksomhed. Den helt exceptionelle udmelding fra forsvarsministeriet 13. maj.

Her kunne forsvarsminister Troels Lund Poulsen og partierne bag forsvarsforliget offentliggøre, at der var indgået en aftale om en ny lov, der skal sikre, at bygge- og anlægsprojekter til forsvars- eller beredskabsformål går hurtigere igennem for at understøtte en hurtigere opbygning af Forsvarets kampkraft.

Man kan forestille sig både bygherrer og kommunalpolitikere sende et misundeligt blik i retning af forsvarsministeren og hans ministerie.

Mange byggeprojekter bliver næsten kvalt i klager fra alt fra naboer til lokale foreninger og til landsdækkende parter som Danmarks Naturfredningsforening eller foreninger som Vild Natur og Fri Natur.

Som det er i dag koster klageprocesser både den enkelte bygherre og kommunale og statslige myndigheder mange millioner årligt. Hvor mange er svært at opgøre, fordi de allerfleste bygherre medregner ekstra tid til klage- og høringsprocesser som en naturlig og uundgåelig del af selve projektets omkostninger, da det ikke står til diskussion om man skal gøre det eller ej.

Men selvom man i sin plan har taget højde for naboinddragelse og høringer, så kan det stikke helt af nogle gange.

Det kan allerede ske i selve lovgivningsprocessen, hvor man kan tro, at man er tæt på en lokalplan, og så er der en ny embedsmand i kommunen eller en politiker, der ser på projektet med nye øjne. Forfra igen. Det er der nok mange udviklere, bygherrer og rådgivere, der hvert år river sig i håret over, fordi det er en helt uigennemskuelig proces, som der stort set ikke kan lægges en realistisk plan for. Spørg bare nogle af de bygherrer, der gerne vil bygge boliger i Københavns Kommune, og som på både 3. og 4. år venter på en lokalplan.

Når så lokalplanen er gået igennem og sendes i høring, så kommer problemerne nogle gange først for alvor.

Et af de mest absurde eksempler de seneste år er byggeriet af Fælledby i Ørestad på Amager, hvor der blev ved med at blive fundet nye adgange til at klage. Oven i købet over et projekt, som allerede er flyttet 500 meter væk fra den metrostation, der var tiltænkt til at betjene boligerne – på grund af klager.

Koster både tid og penge
I de måneder, hvor byggeriet lå stille på Amager Fælled har det kostet op mod 15-20 millioner kr. Men derudover er der omkostninger til retssager og klagesager og ankesager, der alt sammen løber op i minimum 2-cifrede millionbeløb.

Derfor er det ikke mærkeligt, at det måske kan udløse misundelige blikke hos nogle bygherrer, men såmænd også hos kommuner og andre myndigheder, hvis klagemulighederne var færre. For udover økonomiske knubs, så skaber det også forsinkelser.

Det er kritisk, hvis det er rigets sikkerhed, det handler om. Derfor har forsvarsministeren i samarbejde med en lang række partier i Folketinget givet sig selv tre primære værktøjer, der skal dæmme op for den slags.

Det første er, at ministeren kan overtage kompetencen fra for eksempel en kommune til at træffe afgørelse om tilladelser og dispensationer til bygge- og anlægsprojekter eller driftsprojekter. Dermed kan sagerne afgøres hurtigere, men reglerne vil stadig være de samme som i dag.

Hvis det første ikke er nok til, at et vigtigt projekt kan gennemføres, kan det næste værktøj anvendes. Her kan ministeren så fastsætte, at konkrete regler på plan- og miljøområdet ikke skal gælde for projektet eller aktiviteten.

Det tredje værktøj er, at klageadgangen kan afskæres. Dermed risikerer man ikke, at et projekt, der er vigtigt for forsvaret af Danmark, må ligge stille i måneder eller år, mens en klage behandles.

Kan virke fristende at slække på kravene
Det kan virke fristende i en situation, hvor man for eksempel mangler boliger i København at slække på kravene. Men heldigvis kan afvigelser fra planloven ikke vedtages lokalt.

Det er nemlig en kæmpe gave og et udtryk for det yderste udvidede brug af demokratiet, at der er så gode muligheder for, at alle bliver hørt, når vi forandrer det Danmark, som vi er en del af, hvadenten det er med natur- eller byggeprojekter.

Det betyder ikke, at man skal udnytte systemet, sådan som det er sket med Fælledby til at trække noget i langdrag, som er blevet bedømt ad flere omgange allerede. Det er misbrug af det offentlige og ellers velfungerende system, og her burde vi strømline de enkelte tiltag, så der med rimelighed kan trækkes en streg i sandet. Og det betyder heller ikke, at politikerne skal følge alle høringssvar, der ofte varetager de enkeltinteresser eller helt specifikke organisationers interesser.

Det betyder til gengæld, at alle høringssvar skal tages alvorligt, for hvis noget kan optimeres eller på anden vis gøres bedre baseret på nyindkomne ideer, så er det til alles glæde.

I sidste ende er det nødvendigt nogle gange at tage beslutninger, som nogle er uenige i. Det er det, vi har politikere til. De skal sikre, at det fælles Danmark bliver drevet ud fra de bedst mulige forudsætninger for så mange som muligt, men det er vigtigt i et velfungerende demokrati, at alle føler sig hørt.

Derfor er det godt, at der er en såkaldt “solnedgangsklausul” på Forsvarsministerens nye værktøjer. For det skal kun være en midlertidig undtagelse, at alle ikke har mulighed for at klage.