Nikolaj W. Pfeiffer

Nikolaj W. Pfeiffer stopper i Exometric

Nikolaj W. Pfeiffer stopper som direktør og konsulent i Exometric.

Det sker som led i omstrukturering i NRGi og Kuben Management.

– Det betyder, at stillingen som direktør for Exometric som selvstændig forretningsenhed bliver nedlagt. Som konsekvens stopper jeg som direktør og konsulent i Exometric og Kuben Management, skriver Nikolaj W. Pfeiffer i en mail.

Ifølge Nikolaj W. Pfeiffer bliver hans job nedlagt i forbindelse med en ny 2030-strategi, hvor Exometrics ydelser og metoder skal smeltes endnu mere sammen med Kuben Management og NGRi.

Var med til at starte Exometric
Nikolaj W. Pfeiffer var med til at skabe Exometric for ti år siden.

Efter et par år på markedet blev virksomheden solgt til NRGi, og gennem de senere år er Exometric blevet gradvist mere integreret i det NRGi-ejede Kuben Management.

– Den integration fuldføres nu med den nye strategi, lyder det fra Nikolaj W. Pfeiffer.

Han har nu en række igangværende projekter og konsulentopgaver, som han fuldfører for Kuben Management i de kommende måneder, hvorefter han stopper.

– Jeg har gennem årene været med til at skabe flere virksomheder, organisationer og produkter både som medarbejder og som ejer. Det er altid både med glæde og stolthed men også vemod, når man giver slip på noget, man har skabt og skal se det leve sit eget liv fremadrettet, – sådan er det også med Exometric, skriver han.

Han vil nu bruge den kommende tid på at overveje, hvad det næste kapitel i karrieren skal være.

– Jeg vil naturligvis sætte stor pris på alle input og forslag, og jeg kommer også meget gerne og drikker en kop kaffe og vender tanker og muligheder, siger han.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder