“Turister – gå hjem”.

Sådan stod der på nogle af de skilte, som demonstranter har vist frem på Mallorca, i Barcelona og på de kanariske øer i løbet af sommeren.

Det har vi endnu ikke set i København, men jeg har allerede lagt øre til mange københavneres frustrationer denne sommer over de massive mængder af turister.

Det kulminerer i august måned, hvor danskerne er tilbage på job, og turisterne samtidig fylder i gaderne. Ikke så mærkeligt. I 2024 satte antallet af korttidsudlejninger i EU rekord med 854 millioner.

Selvom det er virkelig irriterende, når man ikke kan komme forbi kufferter og fremmede sprog på fortovet i det indre København i bare nogenlunde tempo, skal man også huske på, hvad det giver København. Hvis ikke vi havde de massive turiststrømme, så ville vi, der bruger byen som arbejdssted eller hjemby hver dag året rundt, ikke alene kunne understøtte den fantastiske restaurantscene eller det øvrige massive udvalg af tilbud, som turisterne er med til at bringe til byen.

Under Corona var der nogle, der tænkte, at vi ville rejse mindre på den anden side af pandemien. Det er som bekendt ikke sket.

Turisterne er nu vokset i antal på europæisk plan, og det ser endda ud til, at de nordiske lande kan tiltrække relativt flere end nogensinde før. Dels er interessen for USA blevet mindre og flere rejser internt i Europa, men især er de nordiske lande blevet in som rejsemål blandt andet, fordi klimaforandringerne har betydet, at temperaturen stiger i Sydeuropa om sommeren.

Slidte opgange og sure italienere
Hele den bevægelse har betydet, at der er kommet vind i hotelindustrien, og det har smittet af på transaktionerne i hotelmarkedet.

I februar så vi, at finske Capman købte hele hotelinvesteringsselskabet Midstar og nu har skabt en hotelportefølje på tværs af Norden.

Selvom det er en niche i ejendomsmarkedet, så er der nu også interesse både for store og små hotelejendomme såvel som nybyggeri. Og ejendomsbranchens fokus på hoteller er blot en overbygning på de 250.000 arbejdspladser, der hvert år bliver skabt på ryggen af turismeindustrien.

Så hvordan sikrer vi, at turismen og alle dens fordele ikke bliver forhadt som i Sydeuropa?

Som en demonstrant sagde i Palma “vi er ikke mod turister. Vi er mod det kaos, de skaber”.

Derfor er det vigtigt at sætte ind mod især den ukontrollerede korttidsudlejning. Turister, der tjekker ind på et hotel og udforsker byen, kan godt irritere på Strøget eller St. Kongensgade, men der er typisk forståelse for dem. Det er der ikke, når fem italienske damer kl. 23.30 insisterer på, at de har lejet din lejlighed. Eller når opgangen bliver slidt på grund af kufferter, der bliver trukket op og ned ugentligt, og skraldesorteringen går i smadder, fordi ingen ved, hvad de skal gøre.

Så er turisterne inde på vores egenmærker, og det er især det, man har set i for eksempel Barcelona, hvor lejligheder bliver opkøbt udelukkende for at leje ud på platforme til korttidsudlejning.

Derfor skal der skrappere opsyn med den form for udlejning, som især Airbnb er blevet eksponent for.

For det første er det uhensigtsmæssigt, at boligerne i en by med boligmangel og tryk på efterspørgslen, ikke bliver brugt til permanente boliger.  For udlejerne er det også langt bedre at have “rigtige” beboere, og for beboerne i ejendommene skaber det et andet fællesskab, at der ikke er et evigt rend af nye ansigter.

Uhåndterbar størrelse bør formaliseres
For det andet gavner det hele turismeindustrien, hvis turisterne rent faktisk bor på hotel eller i ejendomme indrettet til korttidsudlejning.

Det sidste er et segment, som vi ikke har ret meget af endnu, fordi det er en lidt uhåndterbar størrelse, der planmæssigt ligger mellem bolig og erhverv, men der er brug for meget mere af det og håndterbare planmæssige løsninger.

I maj måned blev mere end 65.000 boliger beordret fjernet fra Airbnb i Spanien og siden 1. juli har alle boliger, der bliver lejet ud på kort basis skullet registreres i et nyt register med hver deres unikke nummer, det såkaldte NRUA.

I Danmark må man pt leje ud 70 dage via professionelle portaler, men hotel- og restaurationsbranchens organisation Horesta, forsøger både at få det sat ned til 35 dage årligt, men også netop at få oprettet et nationalt register for alle udlejere for at sikre fair konkurrence og bedre håndhævelse af reglerne. Det er klogt.

Vi kan nå at lære af de store turistdestinationer, før vi selv bliver det, og det vil samfundsmæssigt bidrage positivt og kun tilføre mere professionalitet, som vil gavne ejendomsbranchen som eksponent for dem, der lægger “hus” til.

Så hvad kan i det hele tage tale imod?

Det er selvfølgelig en indgriben i den fri råderet over sin bolig, og det kan betyde, at nogle private og småorganiserede udlejere taber en indtægt. Men sådan er det nogle gange.

Man er nødt til at lovgive, når et overordnet formål er vigtigere end den enkeltes interesser.

 

Fakta: Rekordantal overnatninger

I 2024 blev der i alt booket 854 millioner overnatninger i EU via fire store onlineplatforme, Airbnb, Booking, Expedia Group og Tripadvisor. Det svarer til en stigning på hele 18,8 procent i forhold til 2023, hvor der var 719 millioner overnatninger. Det er dermed ny rekord.

Det højeste antal kortvarige ophold registreres hvert år i august. De mest populære bydestinationer for platformbookede overnatninger i 2024 var Paris med 23,5 millioner overnatninger efterfulgt af Rom med 15,7 millioner, Barcelona med 12,5 millioner, Madrid med 11,8 millioner og Lissabon med 11,3 millioner.

Fra 2019 til 2024 var der en stigning i ophold i august, fra 96,9 millioner bookede overnatninger i august 2019 til 152,2 millioner bookede overnatninger i august 2024.

Som reaktion på det stigende antal korttidsudlejninger har flere byer og regioner indført lokale regler for at begrænse adgangen til korttidsudlejningstjenester.

Stigningen giver blandt andet følgende udfordringer for Europas byer:

• Manglen på gennemsigtighed i forbindelse med korttidsudlejning gør det vanskeligt for myndighederne at overvåge og regulere tjenesterne og udlejningerne effektivt.
• Offentlige myndigheder kan have svært ved at sikre, at korttidsudlejning overholder lokale regler, betaler skat og er tilstrækkeligt sikrede mod for eksempel brand mv.
• Nogle byer har svært ved at håndtere den hurtige vækst i korttidsudlejning, som kan give store forandringer i de mest populære boligområder og skabe udfordringer med for eksempel renovation.

Kilde: Eurostat/Europaparlamentet.