mandag 28. juli 2025 10:59
Nomineret til Ejendomsprisen 2025: Evervest – William Kanta og Sune Ingemann
Evervest med William Kanta og Sune Ingemann i front er nomineret til ‘Årets velkomst’ ved Ejendomsdagene 2025.
Mere end 35 ejendomme og mere end 5,5 milliarder under forvaltning.
Det er gået hurtigt for Bostad-kometen William Kanta og hans makker Sune Ingemann siden de fortalte, at de havde stiftet nyt firma og fået PFA og selskabets boligportefølje som første kunde.
De to ejendomsfolk, der allerede har siddet på flere topposter i ejendomsbranchen, kaster sig over forvaltning og er blevet eksponenter for den bølge af topfolk fra ejendomsbranchen, der starter op for sig selv i firmamæssige mikroenheder i disse år.
– Vi deler en passion for ejendomme og et ønske om at ramme moderne menneskers boligbehov i kombination med at leve op til både nye standarder for ESG, men også investorernes krav. Vi tænker ikke kun ejendomme som beton og mursten, men som steder, hvor man møder hinanden på forskellige tidspunkter af døgnet og af livet, siger William Kanta.
Stem på din favorit
Den 4. september på Ejendomsdagene uddeles årets ejendomspriser. Henover sommeren bringer vi hver dag et indblik i de nominerede projekter og profiler.
Ejendomsprisen består som altid af 5 priser i 5 kategorier med 5 nominerede i hver.
Frem til den 20. august er det muligt at stemme på, hvem der fortjener at stå på scenen og få overrakt priserne den 4. september, og hvem, der for alvor har gjort en forskel for branchen i år enten ved at have ydet en særlig indsats, have fundet på en ny smart måde at gøre tingene på i branchen eller simpelthen ved at tilføre branchen noget nyt.
Se alle tidligere vindere her.
Se de nominerede her – bemærk, at man scroller inde i vinduet for at stemme i alle 5 kategorier: