Hundredvis af Linkedin-opslag i mit feed de seneste dage fortæller hele historien:

Ejendomsbranchen er kommet på folkemøde.

Det er en kæmpe succes og en stor øjenåbner for rigtig mange, som skriver, at det er første gang, at de oplever tabernaklet, der kan gøre én helt høj over at leve i et land som Danmark, hvor den slags overhovedet kan lade sig gøre.

Hvor politikere og topfolk kan gå på gaden frit mellem hinanden og møde lobbyister, DJØFere og journalister såvel som hr. og fru pensioneret folkeskolelærer, toppen af dansk erhvervsliv, som kan få lov at tage fri fra arbejde for at tage på folkemøde, unge med meget friske og uafprøvede meninger og stereotype pro-Palæstina typer med ternede tørklæder og ring i næsen. Sidstnævnte blev dog utrolig strategisk overdøvet af en overflyvende F35, da de i år brød ud i råb i forlængelse af statsministerens tale fra hovedscenen.

Sådan er vi også i Danmark.

Vi mødes, vi er enige eller uenige, kommer fra forskellige hjørner af kongeriget, men alle taler sammen og er stort set venlige og hyggelige overfor hinanden.

Og de fleste kunne grine lidt af demonstrationens isolationistiske selvhøjtidelighed midt i al fordrageligheden, toilet- og madkøerne og de skrattende mikrofoner.

Folkemødet har uden tvivl bevist sit værd siden Bertel Haarder med inspiration fra den svenske Almedalsveckan fik stablet det på benene i 2011. Og det er blevet noget helt andet end dengang nu afdøde Mads Holger spiddede det i 2013 i Berlingske som et elitært sammenrend af politikere og journalister i hvad, der er blevet kaldt den bedste tekst, der nogensinde er skrevet om Folkemødet.

Det tog sin tid – men så gik det også godt
Så derfor var det på tide, og i år skete det så: Ejendomsbranchen kom for alvor på folkemøde sammen med de 40.000-60.000 andre, der hver dag under Folkemødet finder vej til havnen i Allinge.

Det har taget sin tid.

Gennem de seneste år har jeg flere gange påpeget i disse spalter, at ejendomsbranchen var  bemærkelsesværdigt fraværende på Danmarks største mødeplads for meningsudveksling. Derfor er det da også helt utroligt positivt, at der i år var så markant en tilstedeværelse med debatter på ejendomsbranchens egen scene Vandkantsscenen.

Spørgsmålet er bare, hvad formålet med at være til stede er? Når man kiggede rundt på deltagerne foran Vandkantsscenen, så var det langt hen ad vejen kendte ansigter. Altså fungerede scenen som et møderum for den professionelle ejendomsbranche. Det har bestemt sin berettigelse og kan føre til en masse gode relationer og forretning. Det sker allerede på for eksempel Mipim, i en lang række netværk og ikke mindst på Estate Medias egen Ejendomsdagene.

Statister og populære radiostationer
Derfor er spørgsmålet, der trænger sig på, om lige netop Folkemødet ikke skulle kunne noget mere og noget andet?

I en branche, hvor det ofte bliver italesat, at der mangler bred samfundsmæssig forståelse for branchens beslutninger, gøren og laden i det hele taget, så er det netop her, at man kunne komme i dialog med “folket”.

Det var der også nogle, der gjorde.

Arkitektfirmaet BIG var for eksempel arrangør af en debat om boligudviklingen på den sociale scene, hvor der var få kendte ejendomsansigter og mange mennesker fra andre dele af samfundet.

Ejendomsbranchen har fået en af de mest synlige beliggenheder på Folkemødet i et skib lige i centrum af havnen i Allinge, men det er faktisk ikke helt så nemt at dumpe forbi, som man skulle tro, fordi selve debatterne foregår lidt distanceret på en båd ved kajen.

På scenen “Byggepladsen” arrangeret af DI Byggeri og med byggematerialekæden Stark og Henning Larsen som partnere, – hvilket nok også signalerer, at det favner anderledes, – var der også unge, der i langt højere grad slog sig ned.

Måske var det bare fordi, der så tilforladeligt ud og var gode liggestole? Men som sidegevinst fik de noget med sig hjem om, hvorfor boligsituationen er som den er, og hvad boligministeren vil gøre ved det.

Vandkantsscenens største publikumssucces var formatet Ledelse i gulvhøjde fra den private og populære radiostation r8Dio. Men selvom statisterne i forestillingen var fra ejendomsbranchen, og der blev hylet af grin, så var det hånden på hjertet nok formatet og ikke interessen for ejendomsbranchen, der trak folk til.

Tre gode råd til hele branchen
Alt i alt, så bliver det et 10-tal for at have indtaget Bornholm på velovervejet vis, men et 4-tal for folkeligheden.

Her kommer helt gratis tre gode råd til ting, der kan blive bedre til næste år for at få dialogen mellem bygge- og ejendomsbranchen og “folket” mere i øjenhøjde:

– Debatterne skal ud på kajen, så folk dasker forbi. Det er tydeligt, at mange planlægger en masse på Folkemødet, men de fanges af det, der er spændende. Det er nærhed og intimitet, og emnerne skal gøres mere forståelige og åbnes op for menigmand. Branchens interne diskussioner, – uanset hvor relevante og interessante, de er, – kan sagtens tages et andet sted.

– For de allerfleste udenfor branchen er byggeri og ejendom et fedt. Slå aktiviteterne sammen. Og hvis ingen vil afgive deres nuværende placeringer – og her ville DI Byggeri være mest nærliggende at rykke ind på vandkantsscenen, da de ligger på en yderlig placering af festivalområdet – så markedsfør i det mindste tingene i fællesskab.

– Boligdebatten fyldte mest på Folkemødet, og det er ramt spot on for den vanskelige adgang til boliger i det hele taget og allermest til at købe en ejerbolig, er en daglig bekymring hos mange især i de store byer i Danmark. Men det er “early days” i forhold til at kunne komme med løsninger. By & Havns hvidbog, der blev udgivet for nylig, og de problemer, den oplister, blev nævnt igen og igen.

Det er rigtig godt, for det er en begyndelse.

Men det er ikke nok at komme med i 2026 – hverken på Byggepladsen, på vandkantsscenen, på den sociale scene eller nogle af de andre steder, hvor boligmarkedet blev debatteret.

Næste år har “folket” krav på også at høre nogle håndfaste bud på løsninger, der ikke kun bliver kigget på, vendt og drejet, men også sat i værk.