Adm. direktør i Nordicals, Erik Andresen. Foto: Nordicals

Fremgang i Nordicals

Nordicals kommer godt ud af 2024 med både styrket top- og bundlinje.

Virksomheden præsenterer et resultat før skat på 43 millioner kr. og en omsætning på 181 millioner kr. i det forgangne år. Det svarer til en fremgang på henholdsvis 9 og 10 millioner kr. sammenlignet med 2023.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse, hvor adm. direktør Erik Andresen erklærer sig tilfreds:

– I 2024 viste vi igen styrken ved vores partnerdrevne kultur med en lokal forankring og et landsdækkende format. Vi viste styrken ved at møde vores kunder med en stærk spændvidde i ydelser, segmenter og geografi i et marked, hvor de institutionelle investorer endnu ikke var kommet helt op i gear, siger Erik Andresen i pressemeddelelsen.

Den adm. direktør peger blandt andet på, at man har haft fokus på at synliggøre ydelser som vurdering og udlejning på tværs af landet.

– Samtidig foretog vi flere strategiske investeringer i at stå stærkt, når investeringsmarkedet, der viste en svag stigning i det forgangne år, for alvor vender tilbage, lyder det videre.

Opruster på analyse og teknologi
Nordicals, der har 24 partnerdrevne erhvervsmæglerforretninger på tværs af landet, har i løbet af 2024 investeret i en række initiativer, der skal styrke både rådgivning og markedsindsigt fremadrettet.

– Det har vi gjort med investeringer i fremsynede systemer, specialiserede kompetencer og, ikke mindst, et endnu stærkere fælles setup for at analysere markedet i dybden, så vi fx med datadrevne markedsanalyser, potentialeanalyser og vurderingsrapporter giver vores kunder det bedste beslutningsgrundlag, siger Erik Andresen i pressemeddelelsen.

Efter et par år med modvind på investeringsmarkedet tyder meget nu på, at der er gang i markedet igen. Og det står man klar til at udnytte, lyder det.

– Det momentum har vi en klar ambition om at gribe til vores fordel, samtidig med at vi holder fast i vores stærke markedsandele på udlejningsmarkedet. Så hos Nordicals ser vi lyst og med høje ambitioner på de kommende år, lyder det fra Nordicals-direktøren.

Estate Media har ikke set regnskabet, da der ifølge Nordicals ikke eksisterer et samlet regnskab for alle forretningerne. Regnskabet er derfor en sammenlægning af de 24 partnerdrevne mæglerforretningers regnskaber.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder