Adm. direktør og partner Mette Skjold, SLA. Foto: SLA.

Mette Skjold: Grøn byudvikling fylder i debatten, men ikke i ordrebogen

Adm. direktør Mette Skjold er tilfreds med det regnskab for 2024, landskabsarkitektvirksomheden SLA netop har offentliggjort.

SLA, der beskæftiger sig med arkitektur, byplanlægning og biodiversitet med målet om at skabe mere bæredygtige byer, kommer ud af 2024 med et resultat før skat på 8,8 millioner kr. mod 7,1 millioner kr. i 2023.

Også omsætningen steg i 2024 til 116,7 millioner kr. mod 105,5 milioner kr. året før. Det er en organisk vækst på 10 procent.

Ifølge arkitekt MAA, seniorpartner og adm. direktør i SLA Mette Skjold er regnskabet tilfredsstillende, men hun peger samtidig en skæv fordeling i efterspørgslen.

International vækst men svag efterspørgsel i Danmark
I Danmark taler man rigtig meget om biodiversitet og grøn byudvikling. Men efterspørgslen vores ydelser ligger ikke i Danmark. Man siger ordene, men det kan ikke mærkes i ordrebogen, siger Mette Skjold til Estate Media.

Halvdelen af SLAs omsætning kommer nu udenfor Norden – især fra selskabets vigtigste internationale markeder: Canada, Storbritannien og De Forenede Arabiske Emirater.

Men selv med væksten internationalt har 2025 startet tungt – særligt hjemmemarkedet.

I starten af 2025 har vi mærket en afmatning – især det danske marked. Vi har svært ved at hul igennem, siger Mette Skjold.

Et af projekterne, som SLA står bag, er transformationen af den 20.000 kvm store David Crombie Park i Toronto. Foto: SLA.

– Det er ærgerligt. De ydelser, vi tilbyder, kræver en relativt lille investering, men kan tilføre stor værdi til et projekt – især hvis vi inddrages tidligt i processen.

Selvom SLA arbejder globalt, er rødderne stadig tydeligt danske, understreger Mette Skjold:

 Når vi arbejder i udlandet, sker det jo fra vores kontorer i København og Aarhus. Vi er grundlagt i Danmark og henter stadig en rigtig stor del af vores omsætning her. Og så ligger der jo en stor værdi i at være tæt  de projekter, vi arbejder med. Men vi lærer også meget af de internationale projekters skala, som vi kan bruge i Danmark. 

Vækststrategi
I januar 2024 udvidede SLA ejerkredsen med 10 nye partnere og syv associerede partnere, der er blevet en del af virksomhedens ejergruppe, der derudover består af seniorpartnerne Stig L. Andersson, Mette Skjold og Rasmus Astrup.

Udnævnelsen skete som led i selskabets strategi om at vækste 8-10 procent årligt.

Ifølge Mette Skjold har man ikke haft nogle overvejelser om at sælge virksomheden eksternt.

SLA har kontorer i København, Aarhus og og Oslo og står blandt andet bag Novo Nordisk Fondens nye hovedsæde og Norges nye regeringskvarter i Oslo.

Blandt SLAs markante internationale projekter er transformationen af den 20.000 kvm store David Crombie Park i Toronto og planlægningen af Earls Court, der med sine 160.000 kvm er et af Londons største byudviklingsprojekter.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder