Anders Hyldborg, CEO BoligPortal AS. Foto: PR, Data Insights

Potentielt byggeboom råber på større indsigt i den reelle efterspørgsel

Ifølge nye tal fra Data Insights, der er BoligPortals dataplatform, er der i Aarhus C kommet 29 procent flere boligsøgende per bolig det seneste år, mens efterspørgslen på den enkelte lejlighed er steget otte procent.

Endelig er det samlede udbud af ledige lejemål faldet med 23 procent på tværs af kommunen fra 2024 til 2025. Tallene kommer i kølvandet på en nylig opgørelse fra EjendomDanmark, der viser, at Region Midtjylland og særligt Aarhus er det sted i landet, hvor tomgangen er faldet mest de seneste år.

Med en tomgangsprocent, der ikke har været lavere siden 2014, samt faldende renter, peger meget på, at vi nu igen vil se et byggeboom over de kommende år.

Med data skal by bygges
Anders Hyldborg, der er direktør hos BoligPortal A/S, opfordrer ejendomsbranchen og kommunens byplanlæggere til i højere grad at have fokus på at bygge efter den reelle efterspørgsel fra de boligsøgende.

Tal fra Data Insights fra 2020 til 2024 viser nemlig, at der i mange henseender og over flere år har været et mismatch mellem lejernes reelle efterspørgsel og udbuddet af lejeboliger i Aarhus Kommune.

41 procent af de lejeboligsøgende familier i Aarhus søger for eksempel et rækkehus, mens 25 procent er på udkig efter at leje et hus. Det faktiske udbud er til gengæld seks og to procent. Samtidig er der ofte for få værelser til familien i lejelejlighederne.

Henholdsvis 55 og 30 procent af de lejeboligsøgende på BoligPortal ønsker en bolig med fire eller fem værelser, men kun 14 og fire procent af udlejningsboligerne opfylder disse krav.

Data Insights bygger på data fra Danmarks største lejeboligportal og rummer derfor unikke tal om udbud, efterspørgsel og flyttemønstre på lejeboligmarkedet. PR, Data Insights.

Nabokommuner balancerer bedre
Mange familier vælger som konsekvens af manglende familievenlige boligtyper at flytte ud af Aarhus Kommune til omkringliggende kommuner, der i højere grad imødekommer et større udbud af rækkehuse og villaer.

I Favrskov, Skanderborg og Odder kommuner er der 38 procent i familiekategorien, der henvender sig på et rækkehus til leje, mens 43 procent er på udkig efter et parcelhus. Det matches af et udbud i for eksempel Favrskov Kommune på henholdsvis 21 og 19 procent.

Dermed er der en noget bedre balance mellem udbud og efterspørgsel, der kan være en meget plausibel forklaring på, hvorfor familierne kigger mod nabokommunerne.

Et bredt boligmiks er nødvendigt
Udfordringen er mest markant for netop familierne, men ifølge Anders Hyldborg er det væsentligt at pointere, at der er en generel mangel på flere boligtyper til forskellige lejersegmenter, f.eks. også seniorer og studerende.

Derfor er det vigtigt, at der ikke fokuseres for smalt, når kommunen og ejendomsudviklerne skal lægge planer for nye byggeprojekter i de kommende år.

Når udbuddet holdes op mod efterspørgslen, er det ligeledes vigtigt at se på detaljegraden. Det er ikke nok at se på kvarterer i en given by, der kan være store forskellige helt ned på gadeniveau.

Den viden betyder noget byudviklingen og for de ejendomsudviklere, der skal regne en case hjem – for hvor er det attraktivt at bygge til hvilke segmenter, og hvordan sikres den rette samhørighed på tværs af byen?

Hos Data Insights arbejdes der med efterspørgselsdata ned på gadeniveau, så beslutningstagerne får noget helt konkret at koble de mere overordnede mønstre sammen med.

Skal smilet forblive på hos de boligsøgende i Aarhus, er der god ræson i at få belyst boligmarkedet fra alle vinkler og se på den aktuelle data for efterspørgslen, før nye ejendomsprojekter og boligmixet endeligt planlægges.

Transparens og værdi på tværs af de vigtigste aktører i ejendomsbranchen
Hos Data Insights tror vi på, at data kan gøre beslutninger klogere, og at byggeri og byudvikling kan baseres på fakta.
Vi giver hele ejendomsbranchen og finansielle aktører et fælles vindue for data, der bygger på +25 år som den største lejeboligplatform.

Hvert år har vi +120.000 lejeboligflytninger, +64.000 underskrevne lejekontrakter og flytterapporter og mere end 622.000 månedlige besøgende på boligportal.dk, der tilsammen danner grundlag for Data Insights unikke tal.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder