Mipim 2025 wrap-up: Fokus på Europa og forår i transaktionsmarkedet
Se alle billederne: Mipim 2025 kom med sin helt egen stemning. Selvom nogle ting var ved det gamle, så er nybruddet i både politik og økonomi med til at sætte nyt fokus på Europas storbyer
Flere end 21.000 var tilmeldt Mipim 2025, hvor der deltog beslutningstagere fra ejendomsbranchen fra mere end 90 lande. Det var denne gang den 35. udgave af Mipim. Flest deltog fra UK, Tyskland og Italien suppleret af en stærk deltagelse fra Mellemøsten og med Mipim-debutanter som Uzbekistan, Bahrain, Sydkorea og Philippinerne. Mens der også var delegationer fra Japan, Canada, USA, Mexico, Brasilien, Saudiarabien, Indien, Tyrkiet, Oman, Forenede Arabiske Emirater og Qatar.
Mipim havde selv valgt, at årets vigtigste temaer var boligmarkedet, og derfor blev der lagt ud med Housing Matters! allerede mandag. I det hele taget er der en tendens på Mipim til, at mange flere – også danskere – kommer til Cannes allerede mandag og starter de første middage op der. Til gengæld er det også tydeligt, at lidt flere er begyndt at tage hjem torsdag, og fredag er helt død på messen, hvor der er mennesketomt i korridorerne og på standene.
Boligmarkedet var ikke et kunstigt valg, for det var også den del af ejendomsbranchen, som både politikere og investorer italesatte igen og igen. Politikerne ønsker flere betalbare boliger til de voksende befolkninger især i storbyerne, og investorerne går efter aktivklassen, fordi der er et åbenlyst behov.
Blandt Mipims egne fremhævelser af besøg på årets messe var da også boligministre fra Frankrig, Oman og Danmark foruden Anaclaudia Rossbach, der er Under-Secretary-General and Executive Director af FNs Habitat-enhed. Ministrene debatterede hver for sig og samlet, hvordan man kan finde skabe flere betalbare boliger i Europa generelt og i de enkelte lande.
Flere store projekter skal understøtte boligudviklingen, og noget af det, der blev kastet ind i år kom fra den franske boligminister Valérie Létard, der havde 100 millioner euro med til franske borgmestre, der udvikler boliger, og 230 millioner euro fra statsbudgettet til transformation af tidligere erhvervsområder til nye boligområder. Også Londons borgmester offentliggjorde flere store udviklingsprojekter i selve London samt et nyt udviklingsområde i Manchester til 18 milliarder kr., der også inkluderer et nyt stadion med plads til 100.000 tilskuere til fodboldklubben Manchester United.
– Vi oplever, at der er sket et tydeligt stemningsskift i markedet. Der er en række større beslutningstagere både fra den private og offentlige sektor, der har valgt Mipim som deres platform i forhold til at offentliggøre store investeringer i nye udviklingsområder. Vi føler, at et nyt kapitel er ved at åbne sig for ejendomsbranchen. Energien og beslutningskraften er kommet tilbage, sagde adm. direktør for Mipim, Nicolas Kozubek.
Mipim finder sted fra den 9.-13. marts i 2026.
– Vi skal på flere måder have bygget et mere bæredygtigt Europa, sagde Dr. Mario Draghi i sin keynote tirsdag på Mipim. Foto: Mipim.Niels Gram-Hanssen, skulle vende sig til at være på Mipim for første gang som DLA Piper-partner og ikke som repræsentant for nu lukkede Lundgrens. Her sammen med adm. direktør for Refshaleøens Ejendomsselskab, Jes Transbøl, på Nordic Lounge, der samlede mange danske deltagere tirsdag aften. Foto: Estate Media-KS.Boligminister Sophie Hæstorp Andersen ønskede i 2024 som overborgmester, at Mipim ville tiltrække folk fra regeringen. Det profeti kom hun selv til at opfylde, da hun som boligminister prioriterede at tage på Mipim 2025 og drøfte boligmarkedet med europæiske kolleger. Her i interview om betalbarhed og klimamæssig og social bæredygtighed. Foto: Mipim.
Mipim fandt i år sted for 35. gang. Og vist nok også for første gang med regnvejr alle dage. Et af de rigtig våde momenter var da 350 deltagere var til reception hos Nykredit torsdag eftermiddag. Foto: Estate Media – KS.Der var både regnfrakker og paraplyer, men når man kiggede ind i de små grupper var kendte danske projektudviklere, investorer, mæglere og advokater blandt folk på fortovet. Foto: Estate Media-KS.Efter et år, hvor genbrugsmøbler fra Nice udgjorde standudsmykningen var Stockholm tilbage på Mipim med et mere traditionelt standudtryk. Men stadig med stort fokus på genbrug og bæredygtighed som varemærke for de nordiske hovedstæder. Foto: Estate Media-KS.Mipim er lige dele fagligt indhold og social opdatering og netværk. Danielsen holdt for 24. gang tennisturnering på Mipim. I år fik vinderne et armbånd fra sponsoren Shamballa Jewels, og det gik til Michael Kaa Andersen fra Proark og Kim Lautrup fra NPV. Her sammen med fra venstre Jesper Alexander Conrad fra Shamballa og helt til højre Peter K. Danstrup fra Danielsen. Foto: Danielsen.CEO i Lokalebasen Jakob Dalhoff bor i Lviv. De første år efter invasionen af Ukraine deltog han ikke på Mipim, men nu er han tilbage. Han bruger en stor del af sine vågne timer på at støtte op om de ukrainske tropper og havde netop modtaget en medalje for sin indsats fra det ukrainske militær for sin indsats inden Mipim. Her sammen med tidligere CFO i Taurus Jesper Toth Mouritzen, der har valgt at stoppe i forbindelse med afskedigelsen af adm. direktør Thomas Windtberg for nylig. Foto: Estate Media-KS.Global Solutions hed organisationerne Byggesocietetet og Byens Netværks faglige satsning onsdag på Mipim. Der var fuldt hus til debatten om, hvordan vi bygger mere bæredygtigt. Her fra venstre Michael Ambjørn med et panel bestående af stadsarkitekt i Aarhus Anne Mette Boye, VP i Oxford Properties Hala El Akt og CEO i Sweco, Dariush Rezai. Foto: Estate Media-KS.De fleste advokathuse med speciale i ejendomsbranchen har en delegation på Mipim. Her er det til brunch hos DLA Piper, der står i en helt ny situation med næsten 40 nye medarbejdere, der er kommet fra Lundgrens. Fra venstre eksisterende partner Emilie Møller og til højre Ninna Thalund Daugaard, der netop er kommet til selskabet fra Lundgrens. I midten adm. direktør for Velliv Ejendomme, Solveig Rannje. Foto: Estate Media-KS.
Danmark vandt kun en enkelt Mipim-Award i år for kollegiet i Horsens. Men det danske arkitektfirma BIG vandt i kategorien letindustri for et filmstudie i New Yorker-bydelen Queens, Wildflower Studios. Det blev fejret med en gedigen efterfest torsdag aften. Her holdet fra BIG ved modtagelsen af prisen. Foto: Mipim.Deltagere i cykelløbet har både motorcykler med og bliver også instrueret i at cykle forsvarligt. Foto: Lokalebasen.Tennis og cykelløb er nogle af de aktiviteter, der forsøger at binde samarbejdspartnere på Mipim sammen. Her er det cykelløbet fredag formiddag arrangeret af Lokalebasen. Foto: Lokalebasen.Mipim er også kendisser indenfor byudvikling. Her fra højre den franske boligminister, Valérie Létard, i selskab med blandt andet Londons borgmester Sadiq Khan, der er nummer to fra højre. Foto: Mipim.Selvom der er blandede signaler fra USA, så fastholder Europa fokus på bæredygtighed. Derfor havde Kuben Management taget markedschef Jesper Belling fra moderselskabet NRGi med på Mipim til at fortælle om de løsninger, der er for at energioptimere. Her sammen med direktør Nikolaj Pfeiffer, Exometric, der også er en del af NRGi-koncernen og havde inviteret til reception under Mipim. Foto: Estate Media-KS.Parkerings- og sikkerhedsselskabet Gardian var nye på Mipim og ville gerne fortælle branchen om muligheden for at kombinere ydelser, som man normalt køber fra flere leverandører i én. Her er det fra venstre Diana Rasmussen, Oliver Kejser Damm, Brian Møller Juul og Ronen Leon. Foto: Estate Media – KS.Torsdag morgen var der Nordic Breakfast på Mipim, som Estate Media var medarrangør af. Selvom kl. 9 nok var tidligt for nogle, så deltog næsten 150. Her er det adm. direktør i Estate Media Michael JR. Mortensen (tv) sammen med Director i Blackrock Copenhagen Adam Benjamin Brown. Foto: Estate Media-KS.En af aktiviteterne, der altid trækker stor opmærksomhed på Mipim, er MT Højgaard Developments bouleturnering. De færreste vidste onsdag i Mipim-ugen, at selskabet ville blive nedlagt og fremover bliver en del af MT Højgaard. Vinderne blev et hold repræsenteret af Mikkelsen Arkitekter, Emcon og CBRE. Foto: MTH.
I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.