Nej, du har ret – naturligvis hedder det ikke “En gang til for prinsesse Knud”. Det hedder “en gang til for Prins Knud”.

Der var nemlig engang, hvor Frederik den IXs bror, Prins Knud, havde fået en plads i det Kgl. Teater, hvor han ikke kunne se det hele og efter forestillingen blev ensemblet derfor bedt om at gentage centrale dele af forestillingen. På scenen skete der nøjagtig det samme en gang til, og udtrykket “En gang til for Prins Knud” blev først brugt den aften og efterfølgende udødeliggjort i en revyvise. Som bekendt skulle Prins Knud have været Danmarks konge, men tronfølgerloven blev lavet om, så en kvinde i stedet kunne bestige tronen i form af den senere Dronning Margrethe den 2.

Man kan forestille sig, at folk på scenen den aften har haft samme følelse, som jeg sidder med nu, hvor jeg skriver den her kommentar. For som journalist og kommentator ligger det i hele DNAet, at man helst vil hjælpe med at forstå og forklare de nye ting, der sker. Og her handler det om det modsatte. Der er ingen som helst ting sket. Det, jeg skriver nu, kunne jeg stort set have skrevet på præcis samme måde sidste år. Og året før. Og året før. Og året…..

Det handler nemlig om andelen af kvinder på øverste niveau i ejendomsbranchen.

I 2021 valgte jeg for første gang at gennemgå 15 betydningsfulde selskaber i den danske ejendomsbranche med indflydelse på de beslutninger, der bliver taget – eller med andre ord: Selskaber, der sidder på kapitalen.

Det vil sige 15 selskaber, der er med til at tage beslutninger, som driver hele bygge- og ejendomsbranchen. Jeg gennemgik deres direktioner og bestyrelse, og dengang sad der to kvinder i front for de 15 investorer og asset managers. Den ene var Solveig Rannje i Velliv Ejendomme. Den anden var Rikke Lykke i Patrizia.

I år har jeg så for femte gang opgjort antallet af kvinder i ledelseslaget, og med en naivistisk tilgang, så kunne der måske nok sidde nogle og tænke, at der kunne være kommet flere til på de fem år.

Men nej.

Som folk, der følger med i ejendomsbranchen vil vide, er Rikke Lykke siden skiftet til Deas, for nu at være stoppet efter salget til Fokus Nordic, og det efterlader Solveig Rannje hos Velliv.

Kan kvinder overhovedet lede et ejendomsselskab?
Der er nemlig ikke kommet andre til. Og her ligger problemet for kan det virkelig være rigtigt, at der ikke er nogen kvinder her i landet udover Solveig Rannje, der kan lede et ejendomsselskab. Mon dog?

Ud af 21 mænd anført som direktionsmedlemmer udgør Solveig Rannje set som repræsentant for sit køn under 5 procent. Når det kommer til bestyrelsesniveau kan jeg dog rette mig selv lidt.

Her er der nemlig 52 mænd og 12 kvinder, og det betyder, at næsten 19 procent af bestyrelsesmedlemmerne er kvinder. Det er meget bedre end på direktionsniveau, men det er jo altså kun en ud af fem. Og i nogle selskaber har man helt fravalgt – eller måske nærmere ikke gjort et aktivt tilvalg – i ledelsen. Det gælder i fire af de undersøgte selskaber i form af Core Property, Fokus Nordic, Barfoed Group og Kirkbi Real Estate Investment, hvor der tilsammen er 23 direktions- og bestyrelsesmedlemmer, som alle er af samme køn.

Så er spørgsmålet om det betyder noget? For der er åbenlyst ikke en aktiv vilje til at ændre på det.

Man gider næsten ikke påpege det igen, men det er efterhånden veldokumenteret, at man kan skabe bedre bundlinjer ved at sammensætte mere inkluderende ledelser. Og måske gider man alligevel godt nævne, at ejendomsbranchen udvikler produkter til kunder med en cirka 50/50-fordeling af mænd og kvinder. Derfor kunne man anføre, at man måske ville ramme kundegruppen bedre, hvis ledelsen i selskaberne afspejler de kunder, som i sidste ende skal købe produktet.

Det går jo meget godt
Organisationen Ejendomdanmark nedsatte for et år siden et diversitetsråd for at sætte yderligere fokus på den manglende diversitet. Og forleden fremlagde rådet så sit arbejde. Her kunne man se, at det er ikke en agenda, der optager den brede ejendomsbranche for i hvert fald bestod deltagerne af cirka 40 fremmødte kvinder, mens omkring ti mænd deltog. Og det var et fremmøde, der stod i skarp kontrast til mæglerfirmaet CBREs investorkonference, der kom med flere konkrete forudsigelser om boligmarkedet ugen før. Her var der cirka 15 kvinder ud af 150 fremmødte.

Ejendomsbranchen er nødt til at gøre det bedre, også selvom man måske – og nu gisner jeg – ikke tillægger agendaen stor nok vægt, fordi “det går jo meget godt” med at få udlejet de boliger, der bliver bygget og få andre til at flytte ind i domicilerne. De taler nu også til kønsfæller for generelt er det under hver fjerde leder i danske virksomheder over 50 medarbejdere, der er kvinde. 

Måske kunne vi ligefrem få bedre byggerier, der ikke bare er afkastkonforme her og nu, men som faktisk taler ind i behovene hos både kvinder og mænd på den lange bane, hvis begge køn var med på topplan.

To vigtige opfordringer – til kvinder og til mænd
Herfra skal lyde to opfordringer til denne kvindernes internationale kampdag, hvor forårets første rigtige solskin måske får mere opmærksomhed end andelen af kvinder i ledelse.

For det første:
Brug hele talentmassen – tænk ikke bare på, at når der ansættes unge skal der være kvinder blandt. Kig på bestyrelserne og se, hvor kvinder med mange års erfaring kan gøre en forskel. Gode og synlige rollemodeller er en ting, der bliver nævnt igen og igen, når jeg taler med unge. Når de kan se, at andre kvinder kan, så får de også en tro på, at de kan. Dem mangler vi i ejendomsbranchen i dag. Tænk kreativt i rekrutteringsprocessen til både direktion og bestyrelse og vælg ikke kun fra øverste ledelseslag og fra dem, der er i øjenhøjde. For det vil næsten altid være en mand.

For det andet:
Kvinder er blevet fagligt vanvittigt dygtige de seneste år. Tænk, at det at være god til sit stof nu mest forbindes med at være i farezonen for mistrivsel i udtrykket en “12-tals pige”, – det er jo nærmest absurd. Men det er også en del af forklaringen. Kvinder vil selv i 2025 gerne gøre det så godt, at de – ligesom selvsamme Rikke Lykke gav udtryk for i et interview i Børsen – nogle gange ikke får sagt ja til det hele.

Så det er kampråbet herfra på kvindernes internationale kampdag: Tag jeres rum og tag mere af det. Sig ja til pladsen i netværket og vær ikke den første, der går hjem. Sig ja til klientmiddagen eller øllen efter arbejdstid. Sig ja til de ekstra arbejdsopgaver, der placerer dig i centrum af beslutningerne, og sig nej til at være den blandt ligeværdige, der rydder bordet efter mødet eller køber morgenmaden fredag morgen.

Og til mændene: Det ser ud til, venner, at I stadig sidder på magten, og så er det jo jer, der aktivt kan ændre den bemærkelsesværdigt høje kønsskævhed, vi har i ejendomsbranchen.

2025 har allerede vist sig at være et forandringsår på et niveau, som ingen havde set. Måske kan vi skubbe til endnu flere fastlåste agendaer, – men den her hilser de fleste forhåbentlig mere velkommen end alt det andet, vi ser i øjeblikket. Jeg krydser fingre for, at jeg ikke skal tage den en gang til for Prins Knud i 2026.

 

Se forskellen på antallet af kvinder i 15 store danske ejendomsselskaber i 2025: 

Og i 2021: