Tomas Carlsson. Foto: NCC.

NCC overvejer frasalg af afdeling

NCC vil i 2025 se på mulighederne for at frasælge afdelingen “NCC Industry” i løbet af året.

Det fremgår af selskabets regnskab, der blev offentliggjort mandag.

NCC Industry fokuserer på produktion af materialer til beton, asfalt og asfaltbelægning og står for cirka 20 procent af NCCs salg, men er også en ressourcekrævende del af virksomheden, fortæller adm. direktør i NCC Tomas Carlsson til Estate Media.

– At sælge NCC Industry er en af de muligheder, vi kigger på. Vi er gået i gang med en strategisk proces, hvor vi skal se på, hvordan vi får det bedste ud af divisionen. Der er en god udvikling i NCC Industry, men det er en helt anderledes afdeling end resten af virksomheden. NCC Industry kræver betydelige investeringer i maskiner, stenmaterialer og asfaltproduktion, hvilket binder meget kapital, siger han.

Tomas Carlsson forventer, at NCC vil bruge det meste af 2025 på at finde ud af, hvad fremtiden for Industry skal være.

– Vi tror på, at virksomhederne kunne udvikle sig endnu bedre uafhængigt af hinanden, da NCC ville blive mere fokuseret og specialiseret i entreprenørvirksomhed, siger Tomas Carlsson.

Tilfreds med Danmark
NCC, der opererer i Sverige, Danmark, Norge og Finland, kom ud med et resultat før skat på 1,23 milliarder kr. i 2024 mod 1,19 milliarder kr. i 2023.

NCC øgede sit nettosalg til 40,63 milliarder kr. i 2024 mod 37,53 milliarder kr. i 2023. Udviklingen var især drevet af ejendomssalg og forbedret drift i forretningsområderne Industry og Building Nordics.

Tomas Carlsson er overordnet tilfreds med regnskabet, men fremhæver udviklingen i Danmark.

– Jeg er meget tilfreds med, hvordan Danmark har præsteret i år. Danmark er muligvis det bedste marked i Norden lige nu, fordi den danske økonomi er så stærk. Men det handler også om, at vores danske afdeling gør det rigtig godt, siger han.

NCCs danske afdeling har i forhold til 2023 oplevet en mærkbar ordrenedgang, men det bekymrer ikke Tomas Carlsson.

– Vores ordreindgang i Danmark falder en hel del, men det skyldes primært, at vi kommer fra nogle virkelig høje niveauer i 2023 – niveauer, som man ikke kan blive ved med at være på, siger han og fremhæver NCCs involvering i hotelprojekter i Aarhus og sygehusprojektet i Hillerød.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder