Jakob Flymer. Foto: Estate Media/Christoffer Bagge

Pelican udvider med ejendom i Rødovre

Pelican Self Storage får mere plads at brede sig på.

Selskabet har overtaget ejendommen på Valhøjs Allé 158 i Rødovre. Prisen er 35 millioner kr., viser data fra Resights.

– Vi oplever en stigende efterspørgsel fra vores eksisterende erhvervslejere, som ønsker at blive hos Pelican og vokse indenfor vores rammer, siger Jakob Flymer, som er chief investment officer hos Pelican Self Storage.

I en pressemeddelelse forklarer mægleren Colliers, som har håndteret handlen, at købet af ejendommen i Rødovre sker som led i en ‘strategisk udvidelse’.

– Med denne udvidelse bygger vi videre på vores stærke operationelle setup, der kombinerer fleksibilitet, premium faciliteter og en skalerbar model, som giver vores lejere de bedste betingelser for vækst, siger Jakob Flymer.

Hos Colliers mener man, at Pelicans offensiv er et bevis på, at der er efterspørgsel i markedet efter tidligere industriejendomme, som kan bruges til mere bynære erhverv.

– Deres udvidede løsninger taler direkte ind i behovet for fleksible erhvervsløsninger, som både større virksomheder og små erhvervsdrivende efterspørger, siger erhvervsmægler Michael Peter Hansen fra Colliers i en pressemeddelelse.

– Markedet er præget af høj aktivitet, og der er fortsat stor interesse fra købere, der ser potentiale i fremtidige lejeindtægter, siger han.

Et marked i høj kurs
Michael Peter Hansen peger på, at det især er mindre lager- og kontorenheder tæt på København, som lige nu er i høj kurs.

Den tendens har været tydelig gennem hele 2024, hvor industri og logistiksegmentet har været det mest attraktive på transaktionsmarkedet efter boliger. Her er det især de såkaldt “last mile”-ejendomme, der har været rift om.

Blackstone og Alma Property Partners har været blandt de store købere i det marked.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder