Jess Sørensen (Tv) og Thomas Bolding Rasmussen (Th.) Foto: Norconsult

Thomas Bolding Rasmussen stopper som adm. direktør

Den rådgivende ingeniør-virksomhed Norconsult i Danmark skal have ny direktør.

Efter ni år som adm. direktør stopper Thomas Bolding Rasmussen, oplyser selskabet.

Thomas Bolding Rasmussen bliver i sin stilling frem til 31. marts, hvor Jess Sørensen, som i dag er direktør for Nordic Office of Architecture i Danmark, vil træde ind som fungerende leder.

– Jeg føler mig vældig tryg ved, at mine kolleger er i stand til at videreføre og videreudvikle den forretning, vi allerede har i dag, siger Thomas Bolding Rasmussen.

Norconsult i Danmark, der er en del af den norske koncern af sammen navn, har næsten 600 medarbejdere.

Jess Sørensen er uddannet ingeniør og står som sagt i spidsen Nordic Office of Architecture i Danmark.

Søger efter ny leder
Egil Hogna, Koncernchef for Norconsult, er glad for, at Jess Sørensen har sagt ja til at overtage ledelsen af selskabets danske afdeling for nu.

– Arbejdet med at søge efter en ny leder er startet, og vi er særligt på jagt efter kandidater, som kan videreudvikle det gode fundament, som allerede er etableret, og som også er klar til at bringe selskabet videre ind i en ny epoke med videre vækst og udvikling som et stort, børsnoteret selskab, siger Egil Hogna.

Jess Sørensen håber på at kunne udnytte nogle af de synagier, der er mellem Nordic Office of Architecture og Norconsult.

– Jeg brænder for både vores arkitekt- og ingeniørforretning, og jeg tror på, at jeg kan bidrage til at udvikle samarbejdet på tværs af fagene, siger han.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder