– Lundgrens lukker. Har du hørt det?

Sådan lød det blandt deltagerne i pauserne i denne uge, da 450 ejendomsbranchefolk var samlet til branchens  traditionsrige årlige nytårskur.

For det kom nemlig frem i løbet af dagen, at Lundgrens splitter op, lukker og slukker, og det skabte vemodighed hos flere. For Lundgrens har været et kontor, som har været en fast og synlig del af ejendomsbranchen igennem de 30 år, hvor man for alvor er begyndt at tale om en “ejendomsbranche” i Danmark.

Firmaet blev stiftet i 1996 af 4 partnere og 8 medarbejdere, der dengang brød ud fra henholdsvis Kromann Reumert og Andersen Legal og skabte det Rønne & Lundgren, der i 2016 blev til Lundgrens. Men efter 29 år er det altså slut. Det er det så 8-9 år efter, at de oprindelige stiftere stoppede, og at firmaet med Martin Kirkegaard som direktør og Tobias Vieth som bestyrelsesformand omkring 2020 lagde en markant vækststrategi og nåede helt op på omkring 150 medarbejdere.

Strategien indbefattede en klar retning og specialisering i stil med for eksempel et advokatfirma som Accura, der har specialiseret sig i M&A og den tilsvarende disciplin for ejendomsmarkedet; nemlig ejendomstransaktioner.

Hjalp Highbrook med salget af A-huset
På Lundgrens hjemmeside finder man da også blandt seneste nyt udmeldingen i slutningen af december om, at netop partnerne Tobias Vieth og Ann Frølund Winther har bistået amerikanske Highbrook med at sælge A-huset på Islands Brygge.

Præcis de to meldte allerede ud i september, at de til marts ville skifte til Poul Schmith, mens andre fra Lundgrens-huset skal til Bruun & Hjejle, Mazanti og DLA Piper. De Lundgrens-partnere, som gerne vil være i et større hus har fundet en plads til dem og deres klienter hos nogle, mens andre er gået til mindre kontorer der, hvor de kunne se, at der måske var et puslespil med en manglende brik, som kunne fyldes af netop dem.

Så hvorfor nu det? Officielt lyder det, at vækstambitionerne ikke kan opfyldes i et marked, hvor netop transaktionerne er bremset så hårdt op. Men når man går lidt dybere, så handler det i høj grad også om, at Lundgrens var havnet i “mellem-fælden”.

En størrelse langt fra de store som Poul Schmith eller Kromann Reumert, – og langt fra de små ejendomskontorer som Winsløw eller Viltoft. Store nok til, at der skal satses ambitiøst og små nok til ikke at have plads til dem, der gerne vil nørde lidt mere med tingene.

Samme relationer igen og igen skaber stærke bånd
For ejendomsfolk er det vemodigt. I modsætning til for eksempel de typiske M&A-folk, som måske sjældent har de samme parter på begge sider igen og igen, så er ejendomsbranchen karakteriseret ved, at man opbygger langvarige relationer og opbygger tillid til hinandens brands.

Men nok om det. Forhåbentlig bliver partnerne glade i deres nye “familier”, og så er det fint.

Alligevel er der en underlæggende ting, der er værd at bide mærke i, for Lundgrens bliver næppe de sidste. Hele den danske ejendomsbranche er bygget på og af mindre selskaber. Der er ganske få rigtig store selskaber, når det kommer til ejendomsinvestering, asset management, jura, ejendomsmæglere eller projektudviklere og til dels entreprenører. (Til gengæld er vi efterhånden bedre med ovre i byggeafdelingen med de fusionerede ingeniører og arkitekter).

Det betyder, at der for det første er et enormt potentiale for yderligere konsolidering, som vi vil komme til at se mere til i de kommende år. Det betyder også, at vi kommer til at sige farvel til flere af dem, der ellers har været der “altid”. Og det betyder, at der vil komme fornyet fokus på at skabe større porteføljer, sådan som vi for eksempel har set Heimstaden gøre i løbet af det seneste årti.

Større eller mindre – og færre midt i mellem
I flere omgange har blandt andet profiler i en Catella-associeret konstruktion og selskaber som Bostad forsøgt at skabe noget, der kunne blive til et børsnoteret selskab.

Det er helt åbenlyst, at der mangler børsnoterede selskaber i Danmark med alt det, der følger med, når man skal agere fuldt transparent. Det er jeg overbevist om vil komme, og vi også komme til at se, at flere af ejendomsbranchens “nationalklenodier” må lade livet både frivilligt som Lundgrens og via opkøb i de kommende år.

Tidligere ejere og partnere vil blive enten del af et større selskab eller alternativt starte for sig selv i mindre konstruktioner, som vi så det for nyligt med det nye selskab Genre, der blandt andet blev dannet af tidligere Nordstern-profiler.

I sidste ende vil det gøre branchen stærkere. Og hvor vemodigt det end er, så er det måske slet ikke så dårligt i en mere usikker verden, hvor der er brug for at have muskler til at holde fast i sine principper og værdier.