Rasmus Nørgaard. Foto: Wilfred Gachau

Sampension investerer i Home.Earth

Pensionskassen Sampension går ind som investor i ejendomsselskabet Home.Earth.

Hvor stor en investering, der er tale om ønsker Sampension ikke at oplyse, men ifølge Estate Medias oplysninger er der tale om en egentlig kapitalindsprøjtning.

Sampension ser frem til at blive en del af Home.Earth og har især hæftet sig ved selskabets ESG-profil.

– De har et meget stærkt og erfarent team, der viser, hvordan ESG-dagsordenen kan integreres i hele virksomhedens DNA, samtidig med at der skabes markedskonforme afkast på investeringerne. Vi tror på, at Home.Earth har potentiale til at blive en markedsleder i omstillingen mod et mere bæredygtigt boligmarked, udtaler Torbjørn Lange, Head of Real Estate & Infrastructure hos Sampension.

Home.Earths team arbejder dedikeret på at udvikle og udleje kvalitetsboliger, hvor integration af bæredygtighedshensyn og social ansvarlighed er i fokus.

Sampensions investering vil bidrage til, at Home.Earth kan udvide sin portefølje af projekter yderligere og dermed fremme selskabets ambitioner.

– Med Sampension som investor og langsigtet partner kan vi styrke vores position som en ledende aktør inden for mere bæredygtig ejendomsudvikling og drift samt realisere flere projekter, der bidrager til et bedre miljø, sunde kvalitetsboliger og velfungerende fællesskaber, siger Rasmus Nørgaard, stifter af Home.Earth.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder