Torben Hald. Foto: Truemarketvalue.

Torben Hald lander nyt job

Truemarketvalue har ansat den erfarne rådgiver Torben Hald som en tilføjelse til virksomhedens voksende team.

Det oplyser selskabet.

Den nye profil kommer med mere end 30 års erfaring i ejendomsbranchen, hvor han blandt andet har stået i front for “Danbolig Niels Hald” og senere Paulun, Danbolig Erhverv og Stad Projekt.

Tilbage i marts 2023 solgte Torben Hald Paulun Bolig til EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Torben Hald har mange års erfaring som mægler med erhvervsejendomme, valuarvurderinger, projektejendomme og byggeretter, hvilket gør ham til et stort aktiv for Truemarketvalue, lyder det fra adm. direktør i Truemarketvalue og Ejendomsbørsen.com, Allan Kehlet Rieck.

Ejendombørsen.com er en digital auktionsplatform for erhvervsejendomme.

– Torben Halds rolle vil først og fremmest være at servicere eksisterende kunder og fokusere på at udbrede kendskabet til Ejendomsbørsen.com, hvor Torben vil arbejde tæt sammen med kunderne for at forstå deres behov og levere stærke løsninger, siger Allan Kehlet Rieck.

Torben Hald er forventningsfuld i forhold til sit nye job.

– Jeg er spændt på at blive en del af teamet, og ser frem til at samarbejde med en så talentfuld gruppe og bidrage til vores fælles mål om at gøre det lettere og hurtigere at handle erhvervsejendomme, så ejendomsinvesteringer derved bliver mere likvide, siger han.

Siden sit frasalg af forretningen i 2023 har Torben Hald primært været beskæftiget med bestyrelsesarbejde i forskellige organisationer.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder