Staten vil overtage Københavns Lufthavn. Foto: Finansministeriet.

Staten vil overtage Københavns Lufthavne

Den danske stat vil overtage aktieselskabet Københavns Lufthavne A/S, der driver Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn.

Mandag oplyste Finansministeriet, at de har ingået en betinget købsaftale med pensionsselskabet ATP om køb af 59,4 procent af aktierne.

Det vil dermed give staten en samlet ejerandel på 98,6 procent. Staten ejer i forvejen 39,2 procent af aktierne.

Den samlede købspris for ATPs aktier forventes at være cirka 32 milliarder kr. Det oplyste finansminister Nicolai Wammen (S) ved et doorstep mandag, skriver Ritzau.

Set i ejendomsbrancheperspektiv er selskabet bag Københavns Lufthavn en særlig spiller på det danske ejendomsmarked. Selskabet er på Estate Medias årlige Top 100-liste over de største ejendomsbesiddere i Danmark. En liste der måles på værdi og ikke kvadratmeter.

Her er Københavns Lufthavn placeret under et selskab som Proark, men over kendte selskaber som Goldschmidt, Mileway og Castellum.

Bag købet er en politisk aftale indgået af regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en politisk aftale om, at den danske stat kan erhverve aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S.

På sigt er det dog ikke meningen, at staten skal eje næsten hele selskabet. Ifølge Finansministeriet er planen, at når handlen med ATP er gennemført, skal staten arbejde for, over tid eller via frasalg, at nedbringe statens ejeranden i Københavns Lufthavne A/S til 50,1 procent, men altså stadig fastholde aktiemajoriteten.

Gennemførslen af handlen er blandt andet betinget af opnåelse af “relevante regulatoriske godkendelser.”

Efter Finansministeriets udmelding er aktien i Københavns Lufthavne steget med over 67 procent og er steget fra cirka 3.600 til tirsdag morgen at koste cirka 6.000.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder