Tirsdag åbnede Folketinget og torsdag var der så åbningsdebat. Her blev der drøftet pension, talt om en politiker, der kun ville tale på grønlandsk, og mange har kommenteret på et meget personligt angreb på Lars Løkke Rasmussen leveret af DFs Morten Messerschmidt. Det var ikke ligefrem ejendomsbranchen, der var på dagsordenen.

Derfor er jeg dykket ned i i det omfattende lovkatalog, der bliver offentliggjort i forbindelse med Folketingets åbning for at se om der mon er spændende ting på programmet for ejendomsbranchens aktører. Det er der, men der er ingen revolutioner. For nogle – nemlig de familieejede ejendomsselskaber – vil skatteministerens agenda helt klart være den mest interessante.

Her er noget af det, jeg ellers fandt, så du er klædt på til lovåret:

Erhvervsministeren foreslår til februar, at det skal være nemmere at udbyde mindre bygge- og anlægsopgaver under EU’s tærskelværdi på 41,2 millioner kr. ved at ophæve tilbudsloven og erstatte den med få enkle regler i udbudsloven. Fremadrettet vil mindre bygge- og anlægskontrakter være reguleret efter samme princip som reglerne for mindre indkøb af varer og tjenesteydelser i udbudsloven.

Erhvervsministeren foreslår også til november, at det skal være nemmere for andre end godkendte revisorer at stå for bæredygtighedsrapportering. Nok derfor, at flere af branchens kendte ansigter har været på efteruddannelse, så de er klar til at stå distancen.

Få børsnoterede giver ny lov lille betydning

Erhvervsministeren har også Kønsbalanceloven på programmet. Her gælder det om at få flere kvinder end i børsnoterede selskaber, og derfor underlægges selskaberne et mål om minimum 40 procent medlemmer af det underrepræsenterede køn. Nu er der jo kun et enkelt stort børsnoteret selskab i ejendomssektoren, og her sidder der i dag 20 procent, men alligevel en lov, der kan få indflydelse. Ved den sidste regeringsdannelse var der kritik af, at ligestilling bliver kastet rundt mellem forskellige ministerier også ved den seneste rokade, og dette er da ligesom bunden barsel til mænd, heller ikke noget ministeren selv har fundet på, men “bare” en implementering af visioner tænkt i EU.

I et andet lovforslag fjerner man til gengæld rapporteringskravet for det underrepræsenterede køn, så for udenforstående er det en interessant kombi.

Miljøministeren skal i oktober i Folketinget med et forslag om nulemissionszoner. Det kan betyde, at man ikke længere kan køre ind i en by, hvis man har en bil på benzin eller diesel, medmindre man bor eller er erhvervsdrivende der. Aarhus og København har indtil videre vist interesse for det, og flere ejendomsejere har været betænkelige.

Ikke meget på programmet

Så kommer vi til en af de rigtig relevante for ejendomsbranchen, Ministeren for byer og landdistrikter. Men her er der ærlig talt ikke meget på programmet.

Her vil Morten Dahlin i december fremsætte et forslag om, at man ikke længere skal have tilladelse til at udleje sommerhusområders fællesarealer, men måske mere interessant en ændring af planloven med henblik på at tilpasse statens tilsyn med kommunernes fysiske planlægning. Desuden skal Køge Bugt Strandpark renoveres. Og det var så det.

Årets nok mest populære nyhed i lovkataloget kommer Skatteministeren med. Han kan blive populær i ejendomsbranchen for han foreslår nemlig til oktober, at skatten på overdragelse af familieejede virksomheder skal nedsættes fra 15 til 10 procent. Det er noget, som mange i ejendomsbranchen har efterspurgt, og det er da også helt specifikt nævnt, at det skal lette overdragelsen af ejendomsvirksomheder ved succession simpelthen ved at lempe den såkaldte “pengetankregel”. Hvis loven kommer igennem, bliver aktiv drift af ejendom, som foregår i de fleste ejendomsselskaber, ikke længere anset som passiv pengeanbringelse, og det vil lette generationsskifter i ejendomsbranchen markant.

Og så skal Jeppe Bruun Christensen til februar i salen med et forslag om at afskaffe beskatningen af ejendomsværdier på erhvervsejendomme, som er en opfølgning på, at det er svært at beskatte ejendomsværdier, som ikke længere bliver fastsat – for sådan er det nemlig efter de nye ejendomsvurderinger er indført.

Og så kommer vi til det rigtigt spændende: For boligministeren, som jo nu er den nytiltrådte social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, er vel den, der burde have mest på tapetet til branchen. Men sådan er det ikke.

Her er dagsordenen fyldt med den anden halvdel af ministerrollen, det sociale. Her er mange spændende ting i kataloget som en styrkelse af barnets ret til begge forældre, loft over taksterne for herberger og retten til at blive i et botilbud, hvis ægtefællen er død.

Men når det kommer til boligdelen af ministeriet, så kan man scrolle så meget, man vil ned igennem lovkataloget. Der kommer ikke noget. Derfor linker jeg her til de 7 gode forslag, som jeg mener, at ministeren burde se nærmere på.

Hos transportministeren, så er det interessant for ejendomsmarkedet i Aarhus, at han i februar er klar til at gå i Folketinget med et forslag om at give lov til en 2 km lang tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, der kan forbinde det overordnede motorvejsnet med Aarhus Havn og på den måde få trafikken bedre igennem byen.

Hos ældreministeren kan det måske på sigt være interessant, at der i november kommer et forslag om flere frisatte plejehjem. Der er allerede flere investorer, der specialiserer sig i sundhedsejendomme, og det kan måske åbne for et nyt område, hvor offentlige og private kan samarbejde afhængig af den endelige udformning.

I samme moment vil ældreministeren skabe bedre rammer for etablering af støttede friplejeboliger, men samtidig skal der indføres et forbud for friplejeboligleverandører mod at afvise borgere for at sikre, at offentlige og private leverandører stilles ens, og så skal forslaget dæmme op for ”sale and lease back”-aftaler om støttede friplejeboliger. To skridt frem og tre tilbage, hvis man ser det fra et ejendomsbranchesynspunkt.

Alt i alt ikke et år, der kommer til at ændre afgørende på ejendomsbranchens rammevilkår medmindre en hastelov skulle dukke ud af det blå. Men mon dog?

Du kan se hele regeringens lovprogram for det kommende arbejdsår her