Steffen Baungaard. Foto: MT Højgaard Holding

MT Højgaard-direktør stopper dags dato

Efter under et år på posten som adm. direktør for MT Højgaard Holding stopper Steffen Baungaard dags dato. Det oplyser selskabet onsdag.

Det fremgår ikke, hvorfor Steffen Baungaard stopper.

Han afløses fra i dag i stedet af finansdirektør Rasmus Untidt.

Steffen Baungaard blev sat i spidsen for koncernen tilbage i november 2023, hvor man fyrede Henrik Mielke.

De nødvendige strategiske færdigheder
I forbindelse med Steffen Baungaards tiltrædelse fortalte bestyrelsesformand for MT Højgaard Holding, Carsten Dilling, at der mere var tale om et tilvalg af Steffen Baungaard end et fravalg af Henrik Mielke.

– Steffen har vist sig meget stærk strategisk. Han har gennem det seneste år arbejdet med alle vores beslutninger omkring den internationale forretning, og har i det arbejde givet bestyrelsen et rigtig godt indtryk, sagde han dengang.

Samme toner lyder nu igen fra Carsten Dilling.

– Rasmus har stærke strategiske og finansielle kompetencer, gode lederegenskaber og et dybt kendskab til koncernen, udtaler han.

Rasmus Untidt blev ansat i koncernen i 2014 med ansvar for strategi og forretningsudvikling. I april 2022 trådte han ind i koncernledelsen med titel af strategidirektør.

Farvel efter kort tid
Fra Carsten Dilling bliver Steffen Baungaard dog nu beskrevet som en overgangsfigur i virksomheden, der var hentet ind til at løse en opgave, hvilket ikke blev kommunikeret ud i forbindelse med hans tiltrædelse.

– Steffen spillede i bestyrelsen en vigtig rolle i den strategiske proces, som førte til beslutningen om at afvikle de internationale aktiviteter og fokusere 100 procent på vores velindtjenende danske forretning. Det var oplagt, at Steffen sidste år trådte til som adm. direktør for at følge denne beslutning til dørs, og nu er afviklingen af den internationale forretning så langt fremme, at han med god samvittighed kan træde fra, lyder det fra Carsten Dilling.

Går man lidt tilbage, så blev der først hentet en industriprofil i form af Kristian May. Så var der Torben Biilman, så var der Andres Heine Jensen på et kort visit, og han blev så afløst af bestyrelsesmedlemmet Morten Hansen, der primært så sig selv som en overgangsfigur og ville tilbage til sin karriere som projektudvikler. Senere blev Henrik Mielke hentet ind, inden også han ramte MT Højgaard-muren.

Og nu kom turen så til Steffen Baungaard.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder