Ludvig Abildtrup bliver ny Asset Manager for de to bycentre Albertslund Centrum og Strædet i Køge. Foto: Citycon.

Citycons Asset Manager stopper efter ni år – her er hans afløser

Ludvig Abildtrup bliver ny Asset Manager for de to bycentre Albertslund Centrum og Strædet i Køge.

Det oplyser finske Citycon, der ejer de to centre og 30 andre i de nordiske og baltiske lande.

Opgaven er ikke fremmed for Ludvig Abildtrup. Han har fungeret som Associate Asset Manager de seneste to år under Jacob Bannor, der har stået i spidsen for Citycons danske centre siden 2015.

Derfor er tiden også inde til at prøve noget nyt, forklarer Jacob Bannor, der stopper hos Citycon 1. september, til Estate Media.

– Det er en erkendelse af, at efter ni år skal jeg prøve noget nyt, siger han og tilføjer, at han endnu ikke kan sige, hvad han nu skal.

– Jeg vil gerne melde det ud i samarbejde med min nye arbejdsgiver.

Ludvig Abildtrup, der har erfaring som ejendomsmægler, glæder sig til den nye rolle.

– Jeg ser frem til at påtage mig det nye ansvar og er taknemmelig for den tillid, Citycon har vist mig. Både Strædet og Albertslund Centrum er over de seneste år blevet foretrukne handelsdestinationer for mange. Jeg glæder mig til at fortsætte den gode dialog med de mange lejere og sikre, at dem, der besøger os, fortsat møder et spændende udvalg af butikker, spisesteder og kulturelle oplevelser, siger han.

Sidste år meldte indkøbscentret Strædet i Køge, at de havde fået alle butikker lejet ud.

Citycon ejer flere end 30 bycentre i de nordiske og baltiske lande. Albertslund Centrum blev bygget som et af Danmarks første butikscentre i 1965. I 2021 overtog Citycon centret, som årligt har fem millioner besøgende.

Strædet i Køge blev opført i 2017 som en åben butiksgade, der forbinder togstationen med Køges bymidte. Strædet indeholder butikker, caféer, restauranter og en biograf.

Ifølge Citycon har de en ejendomsportefølje på 4,1 milliarder euro, svarende til cirka 30,5 milliarder danske kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder