mandag 12. august 2024 09:35
Nomineret til Ejendomsprisen 2024: Børsen
Den 5. september på Ejendomsdagene uddeles årets ejendomspriser. Henover sommeren bringer vi hver dag et indblik i de projekter og profiler, der er nominerede.
Vi er nået til femte og sidste kategori, som er hovedkategorien – Ejendomsprisen.
Ejendomsprisen går til en profil eller virksomhed i bygge- og ejendomsbranchen, der på forbilledlig har skabt nye initiativer eller projekter, der forbedrer branchens udvikling og højner dens samfundsmæssige ansvar. Kandidater til prisen har gjort en indsats for ejendomsbranchen og dens produkter og mennesker. Dagens nominerede er Børsen.
Nomineret til Ejendomsprisen 2024: Da Børsen brændte var det en af Københavns mest ikoniske ejendomme, der gik op i røg. Det er uvurderligt for ejendomsbranchen at kunne læne sig op af den historiske bygningsarv, og mens bygningen gik op i røg kom der fokus på flere af branchens store dagsordener som transformation, brandsikkerhed og byggematerialer.
Heldigvis blev der ikke bare udvist forbilledligt lederskab på dagen med redning af mange kunstgenstande, men der er ifølge Dansk Erhverv også rejst penge til genopbygning. For at hædre vigtigheden af genrejsningen, er Dansk Erhverv nomineret.
Ejendomsprisen består som altid af 5 individuelle priser i 5 kategorier med 5 nominerede i hver.
I 2023 stemte næsten 4.000 læsere på, hvem der fortjente priserne, og vi håber, at mindst lige så mange vil være med i år til at sikre bredden og diversiteten i de endelige prisvindere.
Fra i dag og frem til 23. august er det muligt at stemme på, hvem der fortjener at stå på scenen og få overrakt priserne den 7. september, og hvem, der for alvor har gjort en forskel for branchen i år enten ved at have ydet en særlig indsats, have fundet på en ny smart måde at gøre tingene på i branchen eller simpelthen ved at tilføre branchen noget nyt.
Se alle tidligere vindere her
Se de nominerede her – bemærk, at man scroller inde i vinduet for at stemme i alle 5 kategorier: