torsdag 08. august 2024 08:32
Nomineret til Ejendomsprisen 2024: Northern Horizon
Den 5. september på Ejendomsdagene uddeles årets ejendomspriser. Henover sommeren bringer vi hver dag et indblik i de projekter og profiler, der er nominerede.
Vi er nået til femte og sidste kategori, som er hovedkategorien – Ejendomsprisen.
Ejendomsprisen går til en profil eller virksomhed i bygge- og ejendomsbranchen, der på forbilledlig har skabt nye initiativer eller projekter, der forbedrer branchens udvikling og højner dens samfundsmæssige ansvar. Kandidater til prisen har gjort en indsats for ejendomsbranchen og dens produkter og mennesker. Dagens nominerede er Aged Care IV – Northern Horizon
I alt har Northern Horizon investeret 4,9 milliarder kr. i 47 ejendomme over hele Norden, der understøtter de nordiske samfundsmodeller i form af pleje- og seniorboliger. Et samarbejde på tværs af offentlig-private kræfter, der kan skabe erfaringer, som vi samfundsudviklingsmæssigt formentlig kommer til at stå på ryggen af i de næste mange årtier.
Danske Northern Horizon understøtter det strukturelle underudbud af plejeboliger og seniorboliger i forlængelse af en stadig ældre befolkning og kombinerer den med et investeringsprodukt.
Ejendomsprisen består som altid af 5 individuelle priser i 5 kategorier med 5 nominerede i hver.
I 2023 stemte næsten 4.000 læsere på, hvem der fortjente priserne, og vi håber, at mindst lige så mange vil være med i år til at sikre bredden og diversiteten i de endelige prisvindere.
Fra i dag og frem til 23. august er det muligt at stemme på, hvem der fortjener at stå på scenen og få overrakt priserne den 7. september, og hvem, der for alvor har gjort en forskel for branchen i år enten ved at have ydet en særlig indsats, have fundet på en ny smart måde at gøre tingene på i branchen eller simpelthen ved at tilføre branchen noget nyt.
Se alle tidligere vindere her
Se de nominerede her – bemærk, at man scroller inde i vinduet for at stemme i alle 5 kategorier: