
onsdag 10. april 2024 10:11
Nyt hotelkoncept kommer til Danmark
Konceptet har haft stor succes i Sverige og Norge.
Og nu kommer det altså til Danmark under Medlemshoteller.dk.
Fra i dag kan Danmarks to millioner medlemmer af Coop opnå 10 procent på over 750 hoteller i Danmark, Norge og Sverige og på flere destinationer i Europa. Bonussen kan benyttes som betaling i alle Coop-butikker og på Coop.dk.
Blandt destinationer er byer som Nice, Malaga, Alicante, Paris, Rom og London.
Det er Irlandske Digibreaks, der står bag konceptet. Og det vækker stor glæde hos Coop Danmark, at konceptet kommer til landet:
– Jeg er egentlig stolt over, at vi indgår det første skandinaviske partnerskab i alliance med Coop i Sverige og Norge. Og så er det endda med en vifte af udvalgte hoteller af høj kvalitet. Vi ved, at gode rejse- og hoteltilbud er noget af det mest attraktive, når vi spørger vores medlemmer, siger Kommerciel chef i Coop, Ulrik Hjulmand.