tirsdag 09. april 2024 13:33
Hvad vil det sige at være innovativ?
Når snakken falder på virksomheder, hvis fokus er på udvikling og optimering, kan være svært at få et klart billede af, hvad innovation egentlig betyder.
I Apcoa vil vi forsøge at kaste lys over, hvad vi mener, når vi siger, at vi er innovative ved at tage udgangspunkt i en af vores ældste kunder.
Den første kunde, som kom med på rejsen, var Billund Lufthavn i 1997, hvis parkeringsanlæg Apcoa fortsat administrerer.
Der er siden kommet to P-huse til, og over 9.300 flere terrænpladser.
I dag kan der parkere omkring 14.500 biler, og på et år har vi omkring 750.000 parkanter. Den udvikling har stillet krav til de produkter og tjenester, som tilbydes på arealet.
Da vi tog det første spadestik til det parkeringsareal, vi kender i dag, kunne kunderne parkere ved at trække en p-billet, inden de kørte gennem bommen og parkerede deres bil på terrænet.
Denne kunderejse kan fortsat finde sted, hvis det er den, man synes er mest optimalt, men kunderejsen kan også se markant anderledes ud.
I Apcoa vil vi gerne skabe den bedst mulige kundeoplevelse, hvilket kræver en simpel parkeringsløsning.
Derfor gjorde vi det i 2010 muligt at parkere med nummerpladegenkendelse, og i 2023 overgik vi til vores egen app APCOA FLOW.
Med nummerpladegenkendelse skal kunden ikke foretage sig yderligere, hvis de har en aktiv bruger, når de kører ind på parkeringsarealet, og slipper derfor for at forholde sig til parkeringstid, -takst eller -afgifter, da det hele håndteres i appen.
En anden nyskabelse, som er drevet af observationer fra lufthavnen, er produktet Park & Fly, som bl.a. er smart hvis kunden har travlt.
Foran terminalen er der et område, hvor man kan parkere sin bil og aflevere sin bilnøgle i en aflåst boks. Vi parkerer bilen og nøglen kan afhentes hele døgnet hos Apcoa i P-info.
I 2021 indgik vi også et samarbejde med delebils virksomheden GreenMobility i Aarhus for at gøre det nemmere for rejsende at komme til og fra lufthavnen. Der er reserverede p-pladser til bilerne, som gør det nemt at hente og aflevere bilen.
Vi har lavet flere optimeringer og udvikler kontinuerligt flere nye koncepter, som alt sammen har det samme formål: at gøre det nemt at parkere, og give kunderne en parkeringsoplevelse udover det sædvanlige – et formål, Apcoa stræber efter på alle de arealer, vi administrerer.