Til venstre ses det gamle Danmarks Akvarium og til højre en illustration af det nye kulturhus ifølge de planer, NPV har opnået tilladelse til. Foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter/Rasmus Hjortshøj, Coast Studio – Illustration: Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Akvariet har stået tomt i 12 år. Nu er det yderligere forsinket

For 12 år siden, i 2012, forlod Danmarks Akvarium deres lokaler på den fredede grund i Charlottenlund til fordel for mere plads på Amager, der blev til Den Blå Planet.

Det gamle akvarium, der altså har stået tomt i mere end et årti, skulle fra juni 2023 bygges om til et nyt 4.300 kvm kulturhus med navnet “Akvariet”, der ville står klar i november 2024. Men byggeriet er endnu ikke gået i gang, fortæller bygherren NPV A/S. Det skriver TV 2 Kosmopol.

Forsinkelsen skyldes, at bygherren har ventet på, at købet af grunden skulle gå igennem. Oprindeligt havde de nemlig erhvervet bygningerne på lejet grund. Grunden skulle erhverves af Slots- og Kulturstyrelsen, hvilket har været en lang proces, forklarer adm. direktør i NPV, Jens Schaumann.

Men i disse uger lægges sidste hånd på købsprocessen, og byggearbejdet forventes derfor at begyndte snart, siger han til TV 2 Kosmopol.

Kulturhuset, der blandt andet skal huske et fitnesscenter, en café, restauranter, kunstudstillinger og koncerter, forventes at stå klar i fjerde kvartal 2025.

Flere års forsinkelse 
Men kulturhuset lader i den grad vente på sig. Allerede i 2020 fremgik det, at NPV, som købte ejendommen i 2014, havde fået grønt lys til transformationen af det ikoniske akvarie til et kulturhus. Her lød det, at bygningen ville stå klar i 2021. Allerede flere år forinden havde NPV og Vilhelm Lauritzen Arkitekter arbejdet på transformationen, forklarede de.

Det var oprindeligt planen, at akvariet skulle blive til et strandhotel. Men NPV blev siden enige med Slots- og Kulturstyrelsen og Gentofte Kommune, at det skulle blive til et kulturhus.

Akvariet åbnede i april 1939 og var på daværende tidspunkt det næststørste i Europa.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder