Steffen Baungaard. Foto: MT Højgaard Holding

MT Højgaard leverer overskud efter turbulent år

Den danske entreprenørkoncern Mt Højgaard Holding kommer ud af 2023 med et solidt overskud.

Koncernens overskud steg 21 procent til 9,8 milliarder kr., det viser deres nyligt offentliggjorte årsregnskab.

Overskuddet kommer efter et turbulent år, hvor Henrik Mielke blev fyret som direktør i slutningen af november og selskabet gik i gang med at neddrosle aktiviterne i udlandet.

Overfor Estate Media udtrykker Henrik Mielkes afløser som koncernchef, Steffen Baungaard, glæder over regnskab.

– Vi er selvfølgelig glade for det her resultat, men jeg har også kun haft ansvaret i en kort periode, så rosen skal i høj grad deles ud på hele vores organisation.

Bedre drift end forventet
Koncernes driftresultat, før såkaldte særlige poster, steg 23 procent til 409 millioner kr. Det er lidt bedre end  koncernes forventede driftresultat, som var i niveauet 400 millioner kr.

Driftresultatet (Ebit) steg med 26 procent til 389 millioner kr.

Ordreindgangen var en smule lavere med 10 milliarder kr. mod 11,6 milliarder kr. sidste år.

Ser positivt på 2024
MT Højgaard forventer også et positivt 2024 med “stabil, lønsom vækst med afsæt i en høj ordrebeholdning, en solid pipeline og en stærk eksponering mod områder i vækst”, lyder det.

Omsætningen forventes at ende på mellem 10 til 10,5 milliarder kr., mod de 9,8 milliarder kr. i 2023. Også driftresultatet, Ebit, forventes at stige til mellem 400 og 425 millioner kr. mod de 389 millioner kr. i 2023.

– Vi navigerede sikkert i et udfordrende bygge- og anlægsmarked i 2023, hvor vi også besluttede at afvikle de internationale aktiviteter og fokusere på den velindtjenende danske kerneforretning, der har skabt fremgang i omsætningen og indtjeningen fem år i træk. Vores solide ordrebog og stærke markedsposition skal veksles til et fortsat løft i indtjeningen i 2024,  siger koncernchef Steffen Baungaard.

Problemer internationalt 
Mens MT Højgaard leverer overskud i Danmark, har de oplevet problemer deres udenlandske afdeling MT Højgaard International.

Det blev klart, da de sidste år præsenterede deres halvårsregnskab for 2022. Det viste, at MT Højgaards Internationals driftsresultat før særlige poster blev forværret til minus 83 millioner kr. mod 0 i første halvår 2022 efter nedskrivninger på tre projekter i Grønland og det sidste projekt på Færøerne.

Det betød, at de i oktober 2023 valgte at afvikle deres internationale forretning.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder