Grundtvigs Hus. Foto: Madeline Lempereur/WSP

Nazisternes telefoncentral i København bliver en del af dansk renoveringshistorie

Grundtvigs Hus har oplevet meget i dets 115 år lange liv i Studiestræde i København.

Det har været nazisternes telefoncentral under Anden Verdenskrig og grundtvigiansk kulturcenter, og nu er det på vej til at blive Danmarks første DGNB Platin-certificering indenfor renovering. 

Det er geotermisk energi, der skal være med til at sikre, at Danmarks første bygning med betongulv også kan blive en af de første – hvis ikke den første – ældre bygninger i Danmark, som er selvforsynende med energi. 

Udover Grundtvigs Hus bliver den tilstødende hjørnebygning på Vester Voldgade også en del af renoveringen, der i alt omfatter 9.900 kvm. Energy Machines leverer de tekniske løsninger, som skaber grundlag for energitransformationen, mens certificeringen bliver lavet af WSP Danmark.

De to bygninger bliver udstyret med fremtidens energisystemer, så de kan generere, lagre energi og genbruge energi som et fuldt elektrisk integreret system og kun med stikledning fra Radius til eventuelle nødsituationer.

Geotermisk energi integreres med blandt andet varmepumper, luftbehandling og solenergi på taget og energisystemet er en softwaredrevet løsning, der integrerer opvarmning, køling, ventilation, elproduktion og energilagring i ét energisystem, der tillader bygningen at generere, lagre og genbruge sin egen energi.

Det er forventningen, at Grundtvigs Hus at stå færdigt i 2025 som delvist fredet hus med CO2-fri opvarmning og køling af ejendommen og den tilstødende hjørnebygning.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder