Coops hovedkvarter i Albertslund. Foto: Coop

Coop konverterer 11 Irma-butikker til Brugsen

Coop er fuld gang med at føre sin nye strategiplan ud i livet, og den går blandt andet ud på at reducere antallet af kæder til tre – Coop, Brugsen og 365 Discount.

Brugsen-kæden kommer til at bestå af de nuværende 270 Dagli’ Brugsen-butikker kombineret med en række mindre Super Brugsen-forretninger og nogle af de butikker, der blev ledige med lukningen af Irma.

Nu er der sat dato og tal på udrulningen sidstnævnte. 11 af slagsen vil ifølge Dagligvarehandlen i løbet af efteråret genåbne med det røde Brugsen-logo på facaden.

De tre første bliver butikkerne på Brobergsgade på Christianshavn, Jægersborg Alle i Charlottenlund og Peter Bangs Vej på Frederiksberg.

– Målet er, at vi ikke blot differentierer os fra Coops to andre kæder – supermarkedskæden Coop og 365discount – men selvfølgelig ikke mindst i forhold til kæder fra andre aktører. Så vi glæder os meget til at vise kunderne og omverdenen de første Brugsen-butikker til september, siger marketing- og udviklingschef Jesper Kjeldsen, Brugsen til Dagligvarehandlen.

Den nye strategiplan vil ifølge Coop koste omkring fire milliarder kr. at føre ud i livet. Blandt andet derfor solgte Coop tidligere på året ejendomme for en milliard kr. til Pensiondanmark for at skaffe tilstrækkelig kapital og likviditet.

Læs mere Coop dropper Irma – 17 butikker lukker

Læs mere PensionDanmark køber Coop-ejendomme for én milliard kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder