Projektet på Kong Georgs Vej skal munde ud i 37 lejligheder med et samlet areal på omkring 3600 kvm. Illustration: Holscher Nordberg

Østrigere køber ejendom under opførelse på Frederiksberg

Østrigske Walter Immobilien har for tredje gang erhvervet en ejendom i Danmark. Selskabet fortæller, at man har købt et projekt på Kong Georgs Vej på Frederiksberg, som forventes at være færdigbygget i fjerde kvartal 2024. Til den tid vil der stå 37 lejligheder klar til kommmende indflyttere med et samlet areal på omkring 3600 kvm. Størrelsen af lejlighederne ligger mellem 70 og 140 kvm, og de vil have mellem to og fem værelser.

Ifølge Christian Faustmann fra Walter Immobilen passer ejendommen på Frederiksberg perfekt ind i selskabets investeringsstrategi.

– Vi går først og fremmest efter ejendomme med en god beliggenhed, og den er perfekt i det her tilfælde. Derudover er vi interessede i projekter, der enten lige er blevet bygget eller er på vej til at blive opført, og som har et godt mix af lejligheder. Det stemmer også, når det gælder ejendommen på Kong Georgs Vej, siger han.

Klarer selv finansieringen
Mens andre udenlandske investorer fortsat er tilbageholdende med at underskrive aftaler, fordi de højere renter har gjort det sværere at få en investeringscase til at hænge sammen, er det ikke tilfældet hos Walter Immobilien.

– Vi har den forretningsfilosofi, at vi vil klare os uden hjælp fra banker eller andre långivere. Det var måske en ulempe for nogle år siden, hvor andre med adgang til lån med lave renter nogle gange overbød os, men i dag er billedet omvendt.

– Når vi ser en ejendom, der passer til vores kriterier, og som vi ser gode, langsigtede perspektiver i, og hvor prisen passer, så kan vi handle ret hurtigt. Og vi er klar til at investere mere i Danmark, hvis vi kan få det, vi efterspørger – som altså først og fremmest er den rigtige beliggenhed, siger han.1

Det er et joint venture mellem Bonum Development og SEBC, der har udviklet ejendommen og er sælger.

Walter Immobilen er blevet rådgivet af Drees & Sommer Nordic, Lundgren, Norse Property Management og Sønderjysk Revision i forbindelse med handlen.

Læs mere: Østrigsk investor går ind i Danmark med opkøb på Frederiksberg

Læs mere: Østrigsk investor slår til igen i København efter dansk entre





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder