Frederik Barfoed er fortsat koncerndirektør for Barfoed Group.

Barfoed Group overtager familieejendomme og fuldender generationsskifte

Generationsskiftet i det familieejede fynske ejendomsselskab Barfoed Group er en realitet. 81-årige Rolf Barfoed fratræder som bestyrelsesformand og afhænder samtidig sine resterende aktier til familien. Dermed er Barfoed Group ejet af Rolf Barfoeds børn, Camilla Barfoed og Frederik Barfoed – og sidstnævntes børn.

Samtidig overtager selskabet en række ejendomme, der hidtil har tilhørt familien. Det drejer sig om en portefølje med en værdi af omkring 280 millioner kr., som blandt andet omfatter Prøvestenscentret i Helsingør og Anelyst Parken 1-9 i Tilst ved Aarhus.

Ny bestyrelsesformand bliver Niels Wegener, der er juridisk direktør i Barfoed Group.

Fortsætter i samme retning
Frederik Barfoed er fortsat koncerndirektør. Han glæder sig over, at generationsskiftet nu er gennemført, så selskabet fortsat er i familiens eje, og at man kan fortsætte den langsigtede udvikling.

– Barfoed Group har fortsat en meget fin pipeline af gode bolig- og erhvervsprojekter, som vi skal opføre over de kommende år, og samtidig udvikler vi fortsat på vores portefølje, hvor yderligere byggerier på bydelen Munkebjerg Park udgør den største del af udviklingsprojekterne. Det var helt naturligt at frasælge en del af de private ejendomme, som Rolf Harald Barfoed var medejer, af ind i koncernen samtidigt, og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med lejerne i porteføljen, siger han.

I omtalte Munkebjerg Park i Odense står 56 rækkehuse, som Barfoed Group er bygherre på, snart klar til indlyftning. Læs mere om seneste etape af projektet her

Barfoed Group har en ejendomsportefølje, som er mere end 10 milliarder kr. værd, og kom ud af 2021 med et overskud på næsten en milllion kroner. Læs mere her





I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder