
fredag 20. januar 2023 09:14
Gyllevognsfabrik i Viborg solgt for 21 millioner
Ejendomsbranchens førende konference- og nyhedsmedie, Estate Media, bringer løbende en liste med ejendomshandler på over 10 millioner kr. fra den danske ejendomsdataplatform Resights.
Listen er ikke bag betalingsmur, og transaktionerne i det danske marked kan derfor følges af alle på estatemedia.dk. Handelsoverblikket dækker ejendomme og grunde, der er handlet i det professionelle ejendomsinvesteringsmarked og altså ikke for eksempel villaer til privatbrug.
Resights fanger alle nye, tinglyste ejendomshandler, men det vil ofte ske, at en handel kan være offentliggjort et stykke tid, før den bliver tinglyst. Nogle dage er der ingen handler, som opfylder kriterierne for at komme på listen, og derfor bringer vi ikke listen dagligt.
Læs mere i Estate Media øger transparens: Se nye tinglyste ejendomshandler
Dagens dyreste handel er ejendommen Petersmindevej 6, hvor gyllevognsfabrikanten Gøma holder til. Ejendommen består af to bygninger med et samlet areal på 5904 kvm på en knap 3 hektar stor grund. Den er købt af Samson Agrolize-koncernen, der ejer Gøma. Sælger er Spar Nord.
Derudover indeholder transaktionslisten en handel, hvor nogle boligenheder oven på en nyopført Lidl-butik i København NV skifter hænder.
Dagens handelsliste
Petersmindevej 6, 8800 Viborg (21.220.933 DKK) | ||||
|
Peter Rørdams Vej 4, 1. 1, 2400 København NV (20.897.500 DKK) | ||||
|
Se alle transaktionslister fra Resights her