Den danske stand i 2022. Foto: Estate Media.

Stor opbakning til dansk deltagelse på Mipim

Den 14.-17. marts løber årets udgave af Mipim af stablen. Det bliver som de sidste mere end 20 år med en dansk stand, og det er der god opbakning til. Flere andre aktører melder også om opbakning til initiativerne, der bringer danske aktører på Mipim. Det gælder for eksempel det speciallejede fly, som Estate Media tilbyder, så der kan netværkes allerede fra Københavns Lufthavn. Ligesom det gælder flere af de virksomheder i branchen, som allerede nu er begyndt at invitere til arrangementer i form af frokoster og middage.

– Jeg har været spændt på, hvordan det ville gå med at skaffe opbakning til standen. Men det er gået rigtig godt. Vi mangler kun 60.000 kr. for at have vores deltagelse finansieret, og det er jeg sikker på, at vi nok skal nå, siger sekretariatschef Lars Sønderskov, Byggesocietetet.

Byggesocietetet, der er en privat netværksorganisation for bygge- og ejendomsbranchen, overtog for cirka 5 år siden arbejdet med at stå for den danske stand efter den offentlige erhvervsfremmeorganisation Copenhagen Capacity. Derfor er Byggesocietetet helt afhængig af, at offentlige og private interessenter vil sponsorere standen.

De seneste år har Byggesocietetet haft både en lejlighed til diverse arrangementer og selve standen. Men i 2023 bliver alle aktiviteter koncentreret på standen.

– Det betyder, at vi får det til at lykkes og hænge sammen økonomisk, siger Lars Sønderskov, der sammen med formand for Mipim-arbejdsgruppen Tony Christrup har stået for indsamlingen.

Mandag den 13. marts flyver Estate Media til Mipim. Foto: Estate Media.

I 2022 arrangerede Byggesocietetet sammen med blandt andet DI en større konference om blandt andet den danske byggebranches globale påvirkning. Det var også første år, hvor DI som noget nyt deltog på Mipim, men der har ikke været opbakning i år til at gentage DI-delen, derbød på en skov af små selvstændige stande sponsoreret af medlemmerne. Derfor deltager DI ikke. Det betyder dog ikke, at der ikke kommer en konference.

– Vi kommer igen til at arrangere en international konference, men i år bliver det sammen med Danske Ark, PropTech Denmark og Byens Netværk, forventer Lars Sønderskov.

Konferencen kommer til at finde sted onsdag den 15. kl. 15 i Palais des Festival.

Den kommende tid kommer Lars Sønderskov og Tony Christrup til at forsøge at skaffe resten af sponsoraterne.

– Der er flere modeller. Dels har vi 1-2 sponsorater tilbage, som også giver adgang til billige billetter, dels har vi besluttet at lave en Wall of friends, hvor vi kan tilbyde, at man for 5.000 kr. får sit logo på standen og så er med til at bakke op om den danske stand.

Opbakningen kan også mærkes på Estate Media, hvor konferencechef Kim Plesner kan melde, at der snart er solgt 100 pladser til “Conference in the Sky” – et fly, der bringer de danske aktører til Mipim med masser af netværk allerede på vejen. Flyet er et specialfly kun for aktører fra ejendomsbranchen.

– Vi tilbyder, at man kan flyve ned mandag sammen med resten af branchen, og der har været god opbakning til flyet, siger Kim Plesner.

Mipim starter i år allerede mandag sidst på eftermiddagen med en særlig Co-living event.

Læs også Mipim satser stærkt på Co-Living

Læs også Wow – danske arkitekter vinder fire Mipim Awards

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder