Foto: Shutterstock

Ny CFO i MT Højgaard-koncernen

Efter 3,5 år som CFO er Martin Solberg netop fratrådt som finansdirektør i MT Højgaard Holding.

Det meddeler entreprenørkoncernen, som oplyser, at Martin Solberg selv har ønsket at fratræde stillingen.

I stedet tiltræder Rasmus Untidt den 9. december som ny CFO i MT Højgaard Holding. Koncerndirektionen består herefter af koncernchef Henrik Mielke og CFO Rasmus Untidt.

– Martin Solberg har styret koncernen finansielt igennem urolige tider med pandemi, stigende materialepriser, inflation og ustabilitet på de finansielle markeder. Han har eksekveret vores turnaround med stor arbejdsomhed og har været med til at skabe fundamentet for den porteføljestrategi, som koncernen har gennemført de seneste tre-fire år. Martin er lykkes med at styrke virksomhedens finansielle position, og jeg vil gerne takke Martin for hans store indsats for MT Højgaard Holding-koncernen og ønske alt muligt held og lykke fremover, siger bestyrelsesformand Carsten Dilling.

Ny CFO
Rasmus Untidt, den nye CFO i MT Højgaard-koncernen, har i mere end otte år stået i spidsen for MT Højgaard-koncernens strategi- og forretningsudvikling, hvor han har haft en nøglerolle i de strategiske opkøb og frasalg af virksomheder, som har fokuseret koncernens forretningsområder og styrket lønsomheden, oplyser  Carsten Dilling.

I april blev Rasmus Untidt en del af koncernledelsen med titel af Chief Strategy Officer (CSO), herunder med ansvar for koncernens bæredygtighedsstrategi.

– Vi er glade for, at vi kan rekruttere den næste CFO med stærke kompetencer inden for forretningsudvikling i egne rækker. Rasmus Untidt har spillet en afgørende rolle i at skabe en ny og lovende fremtid for koncernen. Rasmus har et indgående kendskab til koncernens kerneområder, og han besidder desuden betydelig finansiel erfaring fra stillinger i store danske og internationale virksomheder gennem 20 år. Vi ser frem til at samarbejde med Rasmus i den nye og væsentligt udvidede rolle med fokus på eksekvering af den opdaterede strategiplan, lyder det fra bestyrelsesformanden.

MT Højgaard Holding har cirka 3.400 medarbejdere og forventer i 2022 en omsætning i niveauet 8,5 milliarder kr. Koncernen består af MT Højgaard Danmark, Enemærke & Petersen, MT Højgaard International, MT Højgaard Property Development og Scandi Byg.

Læs også MT Højgaard-selskab varsler massefyring forud for turnaround

 

Fakta: MT Højgaard Holding

MT Højgaard Holding består af fem ligestillede forretningsenheder:

– MT Højgaard Danmark (storentreprenør inden for byggeri, anlæg og infrastruktur)

– Enemærke & Petersen (entreprenør inden for nybyg og renovering)

– MT Højgaard International (international entreprenør inden for bygge- anlægs- og teknikopgaver på udvalgte internationale markeder og projekter)

– MT Højgaard Property Development (bæredygtig udvikling og realisering af byggeri og Offentligt-Private Partnerskaber)

– Scandi Byg (arbejder inden for bæredygtigt, certificeret modulbyggeri i træ)

 

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder