Fiolstræde 10 i København K. Foto: Esoft

Olav de Linde køber historisk ejendom i København K

Ejendomsselskabet Olav de Linde har netop udvidet milliardporteføljen med køb af en centralt beliggende ejendom i København. Ejendommen på knap 3.000 kvm består af Fiolstræde 10, Store Kannikestræde 18 og baghuset Store Kannikestræde 18A, som er tre delvist forbundne bygninger mellem Strøget og Nørreport Station i København.

Det oplyser statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, som satte ejendommen til salg i september. Transaktionssummen er endnu ikke offentliggjort.

Ejendomsselskabet Olav de Linde overtager ejendommen 31. december.

Læs også Udviklingsejendom i København K nu til salg

Skal fortsat være kontorer
De tre bygninger er oprindeligt opført til beboelse, men har senest fungeret som kontor og administration for Københavns Universitet. Det er også planen, at de historiske bygninger skal fortsætte med at huse kontorer.

Det oplyser Jakob de Linde, der er forretningsudviklingschef i Ejendomsselskabet Olav de Linde.

– Vi er meget tilfredse med købet af ejendommen, som gør, at vi nu kan tilbyde en bred vifte af interessante lejemål i København. Ejendommen og dens gårdrum kan udvikles til et spændende miljø med café og kontorer, og vi glæder os til at komme i gang med projektet. Vi er løbende på udkig efter nye ejendomme til vores portefølje og kan slå til, når den rigtige mulighed byder sig, siger Jakob de Linde.

Læs også Opskrivninger løfter Olav de Linde-overskud til over 2 milliarder kr.

Fiolstræde 10 og Store Kannikestræde 18 er begge opført i 1867, mens Store Kannikestræde 18A er fra 1850. Tilsammen har de tre bygninger et samlet areal på 2.764 kvm uden tagetager.

Fiolstræde 10 i København K. Foto: Esoft

Stadig stor efterspørgsel
Hos sælger af ejendommen, Freja Ejendomme, siger adm. direktør Christina Jørgensen i en kommentar til salget:

– Der er meget fokus på ejendomsbranchen og om, hvorvidt pilen peger op eller ned for fremtiden. Men salgsprocessen for denne ejendom viser, at der stadig er stor efterspørgsel, når man sætter de helt særlige ejendomme på markedet – som eksempelvis denne store ejendom i indre København. Vi har haft mange interesserede, og vi er sikre på, at Ejendomsselskabet Olav de Linde med deres store erfaring med at udvikle og renovere gamle ejendomme, er den helt rigtige køber.

Freja Ejendomme overtog ejendommen fra Bygningsstyrelsen, mens Colliers har formidlet salget.

Læs alle nyheder om transaktioner her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder