onsdag 16. november 2022 16:59
KFI henter ny udviklingschef
KFI Erhvervsdrivende Fond, der er sat i verden for at arbejde for at styrke frie købmænds position i Danmark og stiller lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for købmændene, har fået ny udviklingschef.
Fonden med hovedsæde i Lyngby har netop ansat Thomas Engstrøm, der senest har været i Danica Ejendomme.
Thomas Engstrøm træder ind med flere års erfaring inden for udvikling og udlejning af ejendomme i bagagen. Før tiden som Chief Portfolio Manager i Danica Ejendomme har han blandt andet været udlejnings- og markedschef hos SEB Pension, projektudviklingschef hos Schaumann Development, etableringschef hos Seven-Eleven og projektchef hos EDC og NCC.
Thomas Engstrøm er uddannet bygningsingeniør, valuar og statsautoriseret ejendomsmægler.
KFI Erhvervsdrivende Fond ejer og administrerer 173 ejendomme med cirka 412.000 kvm udlejningsareal og cirka 1.200 lejemål. Fonden kunne fremvise et resultat på 590 millioner kr. før skat i 2021.
Læs mere i KFI leverer rekordoverskud på små 600 millioner kr.
Læs alle navnenyheder her