Innovaters ambition er, at et 18.000 kvm stort byggeri med plads til både kontorer, detailbutik og gerne et hotel i løbet af de kommende år skal se dagens lys ved Køge Nord Station. Illustration: Innovater

Innovater lander aftale om 18.000 kvm stort byggeri i Køge Nord

Frem mod næste sommer skal ejendomsudvikleren Innovater sammen med Køge Kommune udvikle et samlet projekt for det store erhvervsareal i Køge Nord.

Ambitionen er, at et 18.000 kvm stort byggeri med plads til både kontorer, detailbutik og gerne et hotel i løbet af de kommende år skal se dagens lys ved Køge Nord Station. Udviklingsaftalen mellem Innovater og Køge Kommune er netop faldet på plads, oplyser parterne.

– Vi er glade for, at Innovater med sin ekspertise i udvikling af mange typer af ejendomsprojekter er med ombord i udviklingen af det store erhvervsområde i Køge Nord. Vi er allerede langt i udviklingen af Køge Nord Skovby, hvor der er fuld gang i byggeriet af boliger, så det er glædeligt, at vi nu også kan få sat turbo på udviklingen af erhvervsarealerne, siger borgmester Marie Stærke.

Med afsæt i den nye aftale skal Innovater udarbejde et samlet projekt for arealet, herunder at få belyst potentialet på hotelfronten.

– Vi går ydmygt til opgaven. Der er ikke verdens nemmeste markedsforudsætninger p.t., men placeringen ved Køge Nord Station er ganske enkelt suveræn. Der er masser af kommende dagligvarekunder i Køge Nord Skovby og blandt pendlerne, og vi tror på, at vi med placeringen tæt på både motorvej og station kan lokke nogle større virksomheder til på kontorfronten, siger udviklingsdirektør Peter Søgaard, Innovater, og tilføjer:

– Planen er, at skitseprojektet for arealet skal udarbejdes og godkendes af byrådet i løbet af 2023 parallelt med, at Innovater samler de nødvendige lejere. Derefter følger projektering og byggestart.

Innovater har til projektet knyttet Morris+Company på arkitektsiden, mens WSP varetager ingeniørberegningerne. Nordic Hotel Consulting bistår på hoteldelen af projektet.

Læs om Innovaters resultater i 2021og forventninger til 2022:

Innovater overgår egne forventninger: På alle måder et godt år for os

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder