Bellahøjhusene ved København. Foto: Google Maps

Lejere i Bellahøjhuse skal genhuses på grund af vind

Samvirkende Boligselskaber (SAB) har besluttet at genhuse beboerne i tre af selskabets Bellahøjhuse ved København.

Det sker af sikkerhedsmæssige hensyn, fordi en ingeniørberegning viser, at husene på grund af konstruktionsfejl ikke tåler en vindbelastning på mere end 11-12 m per sekund i middelvind. En situation, der statistisk set kan forekomme månedligt, skriver KAB Nyt.

De tre huse rummer 149 familier.

– Genhusning er en stor indgriben i den enkelte beboers liv og dagligdag, men vi står beklageligvis i en situation, hvor vi som ansvarlig organisationsbestyrelse ikke ser andre muligheder, siger John B. Sørensen, formand for Samvirkende Boligselskaber, til KAB Nyt.

Københavns Kommune er orienteret om beregningsresultaterne. SAB har på den baggrund modtaget en såkaldt agterskrivelse til høring. Heraf fremgår det, at kommunen agter at påbyde SAB at genhuse hele SAB II i løbet af et år. Foreløbig har SAB dog valgt at genhuse beboerne i de tre mest udsatte huse.

Renoveringen af Samvirkende Boligselskabers huse forventes at gå i gang i 2025 og være afsluttet i 2029.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder